Subscribe: Skræk og rædsel
http://gyserblog.blogspot.com/feeds/posts/default
Added By: Feedage Forager Feedage Grade B rated
Language: Danish
Tags:
blu ray  blu  film  horror  hvor  lidt  lige  man  mange  med  også  på blu    ray  set  skal    var  være 
Rate this Feed
Rate this feedRate this feedRate this feedRate this feedRate this feed
Rate this feed 1 starRate this feed 2 starRate this feed 3 starRate this feed 4 starRate this feed 5 star

Comments (0)

Feed Details and Statistics Feed Statistics
Preview: Skræk og rædsel

Skræk og Rædsel



En blog om horror



Updated: 2018-01-15T17:52:58.740+01:00

 



Min Amazon-ønskeliste med horror-titler bliver aldrig tømt ... men det er helt OK

2018-01-13T16:13:11.670+01:00

I "de gode gamle dage" lavede man håndskrevne lister over de ting, man gerne ville købe hjem til sin horror-samling. Det er ikke nær så nødvendigt i dag, hvor mange online-butikker som en fast funktion har muligheden for at lave en ønskeliste. Men uanset om man laver en fysisk eller en digital liste, så kommer man aldrig til bunds i den, fordi vi hele tiden bombarderes med spændende nye udgivelser.

Min ønskeliste hos Amazon ligger rimelig fast på omkring 25 horror-titler. Den kunne i princippet være meget længere, men nu indeholder den mest det, jeg i hvert skal have hjem, så som Slasher Classics Collection og The Italian Collection-titlerne fra 88 Films. Der er også lidt Arrow Video-titler, lidt fra Shameless og noget fra Eureka. Så går jeg lidt og holder øje med priserne, og køber så typisk en af de nyere film og tre af dem, der er faldet lidt i pris, og så bliver det som regel i omegnen af 400 kroner for en pakke.

Min nuværende Amazon-liste indeholder TORSO, A CAT IN THE BRAIN, BLOOD HARVEST, SLAUGHTERHOUSE ROCK, SWEET SIXTEEN, BLACULA (THE COMPLETE COLLECTION), ISLAND OF LOST SOULS, THE ENTITY, WOLF CREEK (THE COMPLETE FIRST SERIES), THE SKULL, THE TOWN THAT DREADED SUNDOWN (1976), GANJA & HESS, STREET TRASH, CREEPOZOIDS, PIGS, I DRINK YOUR BLOOD, WATCH ME WHEN I KILL, THE STRANGE VICE OF MRS. WARDH, DON'T TORTURE A DUCKLING, KILL BABY... KILL!, THE SLAYER, MADHOUSE, TOUCH OF DEATH, COLD BLOOD BEAST og DELIRIUM - alle på Blu-ray. Så er der også nogle westerns på, men det er en anden snak.

Over tid skal jeg nok få købt de fleste af dem, men ønskelisten bliver løbende ændret og det er helt urealistisk nogensinde at komme i bund med den - og man skal jo også have tid til at se de film, man køber hjem. Men sådan er det jo. I øvrigt er jeg begyndt at bruge en såkaldt bullet journal - en form for kalender, to-do-liste og meget andet, som man skrive i hånden. Så det kan faktisk være, at jeg på et tidspunkt vil supplere den digitale ønskeliste med en fysisk; ligesom i "de gode gamle dage".



Horror-biblioteket: Allan Eyles, Robert Adkinson, Nicholas Fry, Jack Hunter (red.): HOUSE OF HORROR: THE COMPLETE HAMMER FILMS STORY

2018-01-04T21:52:45.130+01:00

Nørd-info: På ryggen af bogen er titlen HAMMER FILMS - THE HOUSE OF HORROR.I enhver snak om klassiske horrorfilm med især vampyrer eller doktor Frankensteins bizarre kreationer som omdrejningspunkt vil man uden tvivl på et eller andet tidspunkt komme omkring en eller flere titler fra Hammer Films - det legendariske engelske filmselskab, der i 50'erne, 60'erne og 70'erne skabte en stribe af genrens mest elskede titler. Talrige bøger er udgivet om emnet, men her skal det handle om HOUSE OF HORROR: THE COMPLETE HAMMER FILMS STORY, der er redigeret af Allan Eyles, Robert Adkinson, Nicholas Fry og Jack Hunter. Første udgave udkom i 1973 fra Lorrimer Publishing, men den, jeg har stående på reolen, er udgivet i 1995 af Creation Books.Bogen indledes med fire interviews med navne, der i den grad er forbundet med Hammer, nemlig producenten og instruktøren Michael Carreras, instruktøren Terence Fisher og skuespillerne Christopher Lee og Peter Cushing. Selv om de ikke fylder det store, når man tæller sider, er det noget af det bedste i bogen. Her kan man f.eks. læse, at det var lidt af et tilfælde, at Fisher kom til at lave THE CURSE OF FRANKENSTEIN, fordi han ifølge sin kontrakt skulle lave en film for Hammer og her var Frankenstein tilfældigvis det næste på programmet.Bogen er rigt illustreret.Om rollen som Dracula fortæller Christopher Lee, at "I think he's a very sad person. He's not a hero, but an anti-hero in many ways. He has tremendous ferocity and power, but he doesn't always have it under control. It is a difficult feat for an actor to make him believable; for an hour and a half the audience is looking at something they know can't happen and are believing that it can". Og Peter Cushing bemærker: "Give up playing Van Helsing in the Draculas? Over my dead body".Første kapitel er beretningen om Hammers historie, og det giver et fint overblik. Måske er det en kende misvisende, at det illustreres med en plakat for WHEN THE EARTH CRACKED OPEN - en film, Hammer aldrig fik lavet. Filmen nævnes først i efterordet. Derefter følger en stribe kapitler med diverse temaer, nemlig "Science Fiction & Lost Worlds", "Frankenstein & Other Horrors", "Dracula & the Vampires" og "Psychos & Satanists".Enkelte sider byder på plakater i farver.Man kommer godt rundt om de mange titler i de enkelte kapitler, men skrivestilen er lidt mekanisk og telegram-agtig. Det er mest noget med at nævne filmens titel og fortælle lidt om handlingen og de vigtigste involverede foran og bag kameraet. Trivia og sjove anekdoter flyder det ikke med, og derfor bliver denne del af bogen en smule triviel. Men det er selvfølgelig interessant at læse om de mange Frankenstein- og Dracula-film. En del spændende illustrationer i sort-hvid får man også. Undervejs er der også otte lidt tilfældigt valgte Hammer-plakater i farver.Det første appendiks hedder "Notes on Post-Hammer Vampire Cinema", og her nævnes en række af de film, der muligvis kan have været inspireret af Hammers succes - eller i det hele taget bare er interessante som vampyrfilm. Også her er skrivestilen opremsende, men man bliver mindet om flere gode film, man bør få set. Det andet appendiks er en Hammer-filmografi.HOUSE OF HORROR: THE COMPLETE HAMMER FILMS STORY er på ingen måde et must - der findes langt bedre bøger om Hammer. Men man får i hvert fald et hurtigt overblik og der er mange gode illustrationer i.Allan Eyles, Robert Adkinson, Nicholas Fry og Jack Hunter (red.): HOUSE OF HORROR: THE COMPLETE HAMMER FILMS STORY. Creation Books, 1995. 175 sider.[...]



Så gik 2017: Jeg nåede at se 100 skrækfilm

2018-01-01T04:30:20.920+01:00

2016 endte med at blive et lavpunkt i forhold til, hvor mange gysere jeg fik set. Blot 56 titler blev det til i løbet af året. Heldigvis skete der lidt mere i 2017, hvor jeg kom op på 100 titler, hvilket faktisk også var tallet i 2014. Der har været andre år, hvor jeg har nået mere, men jeg er ganske godt tilfreds med de 100. Min score gennem 12 år ser ud:
  • 2006: 140
  • 2007: 156
  • 2008: 131
  • 2009: 186
  • 2010: 127
  • 2011: 108
  • 2012: 97
  • 2013: 88
  • 2014: 100
  • 2015: 148
  • 2016: 56
  • 2017: 100
Det er 1437 titler alt i alt eller knap 120 i gennemsnit pr. år. Tidligere talte jeg en set sæson af f.eks. THE WALKING DEAD som en "titel", men da jeg nu bruger online-tjenesten Letterboxd til at holde styr på mit horrorfilm-kiggeri, så har jeg droppet det med serierne, da Letterboxd ikke tager dem med i deres database. Men det er cool nok. Her er de gyserfilm, jeg fik set i 2017:

10 Cloverfield Lane * 1922 * A Dark Song * A Nightmare on Elm Street (1984) * Alien * Alien: Covenant * Amer * Audition * Baskin * Blair Witch * Blood Runs Cold * Bloodsucking Freaks * Cat People (1942) * Christmas Evil * Creepshow 2 * Cult of Chucky * Dark Touch * Dead of Winter * Devil's Due * Devil's Kiss * Dolls * Don't Breathe * Don't Look Now * Dracula (1958) * Evil Dead (extended cut) (2013) * Fright Night * From Dusk Till Dawn * Get Out * Invasion of the Body Snatchers * Kidnapped * Kong: Skull Island * Lemora: A Child's Tale of the Supernatural * Let's Scare Jessica to Death * Lights Out * Lurking Fear * Maniac Cop * Midnight * Morituris: Legions of the Dead * Onibaba * Opstandelsen * Ouija: Origin of Evil * ParaNorman * Phantasm * Poltergeist II: The Other Side * Pride and Prejudice and Zombies * Prometheus * Rabies * Reptilicus * Resident Evil: Retribution * Rings * Scream * Scream 2 * Scream 3 * Shelley * Slaughter High * Sleep Tight * Split * Spring * Stake Land II: The Stakelander * Subspecies * Suspiria * Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street * Tales of Halloween * Territoires * The Atticus Institute * The Autopsy of Jane Doe * The Belko Experiment * The Boy * The Cabin in the Woods * The Card Player * The Conjuring 2 * The Endless * The Eyes of My Mother * The Forest * The Happening * The Invitation * The Last House on the Left (2009) * The Man with the Severed Head * The Masque of the Red Death * The Mummy * The Night Child * The Omen (1976) * The Other * The Pit and the Pendulum * The ReZort * The Rocky Horror Picture Show * The Shallows * The Shining (US-cut) * The Texas Chain Saw Massacre * The Vineyard * The Void * The Woman in Black * The Woman in Black 2: Angel of Death * Tragedy Girls * Vampires Suck * Videodrome * Wake Wood * Warm Bodies * XX * Zombie Flesh Eaters

Lidt statistik: 11 film blev set på Netflix, 40 på Blu-ray, 22 på dvd, 4 på Viaplay,  6 på Blockbuster, 1 på DR TV og 16 i biografen. 31 af dem var gensyn, og så nåede jeg at se GET OUT både i biografen og på Blu-ray i løbet af 2017. I det hele taget var det nok årets bedste film, men jeg har ikke for alvor jagtet de nye film, så jeg kan ikke komme med en Top 3, fordi mit film-kiggeri har været så sporadisk. Men nu handler det i det hele taget bare om at se noget horror, og det glæder jeg mig også rigtig meget til i 2018. Du kan nærlæse min 2017-liste på Letterboxd.



Julen er forbi, så det kunne være, at man skulle få kigget på alle de skræmmende gaver

2017-12-30T14:10:44.806+01:00

Juleaften er snart længe siden, men jeg har ikke rigtig haft tid til at kigge på de mange uhyggelige gaver, jeg fik. Det var ellers lidt af en høst, og både konen, datteren og datterens kæreste havde været kreative. Her er kan du se, hvad det blev til: En hel masse spændende film på Blu-ray.Datteren havde hæklet en Jason, og min kone havde fundet et Bela Lugosi-ur.Tre herlige T-shirts fik jeg sandelig også.Datterens kæreste havde fundet bogen til højre i London. Skøn gave. Og det er den til venstre sandelig også.Så der er til mange timers skræmmende underholdning. Elsker at få gaver.[...]



Dokumentarserien 100 YEARS OF HORROR med Christopher Lee genopstår på dvd

2017-12-20T10:03:56.110+01:00

Selv om dokumentarserien 100 YEARS OF HORROR med Christopher Lee som vært gennem årene har været udgivet på dvd flere gange, så har jeg aldrig fået den anskaffet. Serien, der er fra 1996, består af 26 episoder, og fortæller om skrækfilmens brogede historie. Det skulle være en fragmentarisk affære, men jeg overvejer bestemt at købe den, når serien nu genudgives fra amerikanske Mill Creek Entertainment den 6. februar. Der er tre dvd-skiver i æsken.



Decembers sidste horror-indkøb ... og så smækker vi lommepenge-kontoen i for i år

2017-12-12T00:25:54.434+01:00

Har været på posthuset efter en Amazon-pakke, og dermed lukker jeg ned for flere horror-indkøb i år. Lommepenge-kontoen er ikke tømt, men nu har jeg det bedst med, at der lige er lidt tilbage, hvis nu noget vildt skulle dukke op. Amazon-pakken indeholdt en fødselsdagsgave til et familiemedlem og så havde jeg selv købt Bruno Mattei og Claudio Fragassos VIRUS fra 1980. Det var i Blu-ray-udgaven fra 88 Films, hvor man finder titlen ZOMBIE CREEPING FLESH på forsiden.

Filmen er blandt andet også kendt som NIGHT OF THE ZOMBIES og HELL OF THE LIVING DEAD. Og er det så en god film, spørger du? Nej, den er ganske forfærdelig, hvilket jeg har skrevet om før, men der skal mere til at standse en rigtig horrorfan - og der er selvfølgelig diverse ekstramateriale på skiven.

Så landede tre soundtracks - HATCHET III af Scott Glasgow, GRABBERS af Christian Henson og PROXY af The Newton Brothers - samt nr. 186 af det engelske horror-magasin THE DARK SIDE. Senest havde jeg købt nr. 187, og det viste sig at indeholde anden del af en artikel om H.P. Lovecraft-filmatiseringer, så jeg måtte lige have fat i det nummer, der diskede op med første del.

Men nu er pengekassen lukket i for i år, og så glæder mig til, at der måske er et par skræmmende gaver på programmet juleaften. Nu får vi se.



Var det noget med musikken fra ZOMBI 3 på kassettebånd? Ikke vinyl, kassettebånd!

2017-12-08T11:11:17.295+01:00

Der er ingen mennesker, der køber soundtracks på cd. Det er en frase, jeg af og til hører, når snakken falder på filmmusik fra især kult-agtige, skræmmende, mærkværdige, specielle, syrede, psykotroniske og i det hele taget underlige film. Næ, det skal være på vinyl. Sjovt nok udkommer der stadig masser af soundtracks på cd, så disse bedrevidende individer har ikke helt ret. Oplagene er dog i forhold til nogle titler er helt absurd små (300 eksemplarer er ikke ualmindeligt), men der kommer talrige nye titler hver evig eneste uge.

At vinylpladen så er vendt tilbage for fuld styrke, er ganske cool, selv om jeg holder fast i cd'en som mit foretrukne format. Til gengæld er det helt sikkert, at jeg ikke kommer til at købe soundtracks på kassettebånd. Især indenfor heavy metal kan jeg se, at der udgives en del på netop dette klassiske format, men soundtracks går heller ikke ram forbi.

Selskabet WRWTFWW Records (hvilket står for We Release Whatever The Fuck We Want) har tidligere lanceret Stefano Mainettis score til Lucio Fulci, Claudio Fragasso og Bruno Matteis ZOMBI 3 (1988) i forskellige vinyl-udgaver, men nu er de også på banen med samme musik på et kassettebånd. Oplaget er bare 100 eksemplarer, og ifølge selskabets hjemmeside er der allerede udsolgt op til udgivelsen på mandag, men man kan måske være heldig at finde den fra diverse forhandlere ... hvis man altså synes, at netop kassettebånd er sagen - eller måske bare en sjov gimmick. Kilde: Rue Morgue



Svenske Studio S Entertainment udgiver en pokkers masse klassisk horror på en gang

2017-12-06T11:36:19.949+01:00

Ovre i Sverige findes der stadig distributionsselskaber, der tror på, at horror er noget, der skal udkomme i fysiske formater og ikke bare på streaming - og i forlængelse af det findes der formentlig også kunder derovre, der har den samme tanke, og derfor køber filmene hjem til samlingen. Et af disse selskaber er Studio S Entertainment, der i denne uge gik lidt horror-amok. Se lige her hvad de udgav forleden:SCANNERS fra 1981 placerede for alvor David Cronenberg på landkortet, og det var ikke alene den stærke scene med det eksploderende hoved, der gjorde det. I det hele taget er det bare en knaldhamrende god film, man altid kan se. Studio S Entertainment har smidt filmen på en Blu-ray, og som "ekstramateriale" (sådan beskrives det på omslaget), får man også SCANNERS II: THE NEW ORDER og SCANNERS III: THE TAKEOVER (begge fra 1991). Der er kun svenske undertekster på udgivelsen.Mere David Cronenberg: THE BROOD fra 1979 er grum og makaber sag, der skræmmer på flere niveauer - og så indeholder den scener, der førhen har været gefundenes Fressen for filmcensorer verden over. Den nye Blu-ray-udgave fra Studio S Entertainment skulle være helt komplet. Som ekstramateriale får man blandt andet de to tidlige Cronenberg-film STEREO og CRIMES OF THE FUTURE. Svenske undertekster er alt hvad det kan blive til på denne Blu-ray.Og lige en film mere fra den canadiske mesterinstruktør. RABID er fra 1977 og har altså 40 års jubilæum i år. "David Cronenbergs kultklassiker som fik svenskerna att svimma på bio" skriver Studio S på deres nye Blu-ray-udgave. Cool. Her angives det i øvrigt på bagsiden, at man får danske, svenske, norske og finske undertekster.RABID er også udkommet særskilt på dvd, mens den første SCANNERS og THE BROOD er samlet på en anden dvd-udgivelse.Men det er ikke slut endnu. Studio S Entertainment er også på banen med en Blu-ray-udgivelse af de tre første HELLRAISER-film, så man får Clive Barkers original fra 1987 samt efterfølgerne HELLBOUND: HELLRAISER II (1988) og HELLRAISER III: HELL ON EARTH (1992). Hertil kommer diverse ekstramateriale. Er man til dvd, så er det kun de to første film, som Studio S har udgivet i denne omgang - og det hele er kun med svenske undertekster.Vi skal lige have den sidste af de film med, som Studio S Entertainment udgav forleden, nemlig William Fruets canadiske horror-thriller DEATH WEEKEND fra 1976. Den har åbenbart sat censur-rekord i Sverige i forhold til, hvor mange gange den enten er blevet forbudt eller er blevet klippet sønder og sammen. Den nye udgivelse indeholder blandt andet en ny dokumentar om al den ballade, der har været om filmen, så det lyder som spændende sager. Udgivelsen er kun dvd og den er med svenske undertekster.[...]



Horror-biblioteket: Ivan Butler: HORROR IN THE CINEMA

2017-12-07T14:18:34.120+01:00

Denne bog udkom i 1970, hvor markedet bestemt ikke var proppet med titler, der udelukkende handlede om horror.Nu til dags er det på ingen måde vanskeligt at finde et hav af informationer om alverdens horrorfilm. Fakta, billeder, anmeldelser, trivia og alt muligt andet kan hentes med nogle få tryk på tastaturet, men sådan har det ikke altid været, og derfor er det charmerende at læse fagbøger, der er skrevet længe før internettet rykkede ind i folks hverdag. En af disse bøger er Ivan Butlers HORROR IN THE CINEMA fra 1970, der er en opdateret udgave af hans egen THE HORROR FILM fra 1967.På det tidspunkt fandtes der ikke mange fagbøger, der udelukkende handlede om horror, og Butler har hentet en del informationer fra diverse filmmagasiner. Han taler i sit forord også om lister, han har læst igennem og sammenlignet med hinanden. I litteraturlisten bagerst i bogen nævnes blandt andet det franske genre-magasin MIDI-MINUET FANTASTIQUE, hvor han understreger, at der er et af numrene, det åbenbart har været helt umuligt for at ham at opdrive.Endelig er det værd at bemærke, at han takker arkivet på British Film Institute, fordi han her fik mulighed for at se flere af de film, han skriver om i bogen. Det er også en faktor, man skal have i baghovedet, når man læser bøger fra den tid - skribenterne kunne ikke bare tage en dvd eller en Blu-ray ned fra hylden, hvis de havde brug for at tjekke en bestemt scene eller et navn i rulleteksterne.På mange måder er det en fin lille bog, Ivan Butler har skrevet, og det har været sjovt at genlæse den. Man kan dog tydeligt mærke på ham, at han er fan af antydningens kunst, og han står helt af, hvis filmene bliver for blodige. Om Hammers 1958-udgave af DRACULA hedder det: "It is a pity, however, that Fisher's usual determination to be horrid at all costs was allowed such free rein. Any suggestion of dark Gothic mystery - the saving grace of the old version - was sacrificed to an orgy of blood-letting, stake-driving and general mayhem. Where originally the horrors was passed over with such restraint as at times to become unintelligible, here they were dwelt on so lovingly that, paradoxically, the feeling of fear was dissipated and became either boredom or glee according to temperament". Så hamres der lige en ekstra pæl igennem denne engelske horror-klassiker, da Butler skriver, at det ikke er til filmens fordel, at den er i farver. "Black and white, or grey, is the stuff for Dracula", lyder det fra forfatteren. Hold da op!HORROR IN THE CINEMA er nydeligt illustreret.Man kunne få på fornemmelsen, at Ivan Butler var en sur gammel mand, men når man lige har vænnet sig til hans særheder og præferencer, så kommer han ganske fint rundt i genrens afkroge på sådan cirka 150 sider. Han lægger ud med stumfilmene for så at gå videre med diverse Dracula- og Frankenstein-film. Dreyers VAMPYR, Mamoulians DR. JEKYLL AND MR. HYDE og Browning FREAKS får ekstra meget omtale i et kapitel, ligesom Butler senere i bogen går mere i dybden med enkelte titler så som DEAD OF NIGHT og THE INNOCENTS. Det skal bemærkes, at Butler er god til at beskrive filmene uden at spoile for meget, hvilket er et kæmpe plus.Val Lewton har sit eget kapitel, hvilket også gælder Alfred Hitchcocks PSYCHO, Roger Cormans Edgar Allan Poe-film og Roman Polanskis REPULSION. Men ellers har forfatteren fået ganske meget med, hvilket understreges på de godt og vel 50 sider til sidst, som byder på en liste over interessante, seværdige eller væsentlige horrorfilm fra 1908 til 1969. Mange af filmene dækkes i selve teksten, mens andre kun får nogle ord med på vejen i listen. De er ikke alle lige positive eller brugbare. Om den første GODZILLA hedder det f.eks. "A Japanese water-monster. King Kong need not fear for his sovereignty".Som altid, når man læser fagbøger, støder man[...]



Nå, hvad sker der lige i din horror-verden?

2017-11-29T16:47:26.524+01:00

Postbuddet kigger ofte forbi i denne tid, og det hænger ikke mindst sammen med, at julen nærmer sig, og derfor skal gaverne i hus. Når man så sidder på en eller anden hjemmeside som f.eks. Amazon, er det helt naturligt at lægge et par ekstra ting i den elektroniske indkøbskurv for at spare porto. På den konto har jeg blandt andet modtaget euro-klassikeren LES YEUX SANS VISAGE, 80'er-slasheren VISITING HOURS og Sergio Martinos ALL THE COLORS OF THE DARK på Blu-ray.

Fra en anden forhandler er det blevet til CRIMSON PEAK og A CURE FOR WELLNESS, som jeg af en anden grund ikke har fået set endnu, og direkte fra 88 Films måtte jeg lige have fat i deres nye Blu-ray-release af THE HOUSE ON SORORITY ROW. Den har jeg ganske vist et par dvd-udgaver af, men jeg skal have den genset i forbindelse med noget, jeg skriver på, og derfor slog jeg kløerne i filmen på Blu-ray; også fordi den er en del af deres Slasher Classics Collection, og dem skal man jo have.

Hvad render jeg ellers og laver? Tja, jeg har modtaget et eksemplar af det glimrende engelske horror-magasin THE DARK SIDE, og så læser jeg lidt horror-fagbøger fra hylden og lytter til diverse skræmmende filmmusik. Enkelte film når jeg også, og senest er det blevet til et gensyn med den glimrende THE WOMAN IN BLACK og et kig på 2'eren, THE WOMAN IN BLACK 2: ANGEL OF DEATH. Sidstnævnte er noget bras - der er stort set ikke en scene i den, der fungerer.

Om TALES OF HALLOWEEN er en dårlig gyser, kan jeg ikke huske, men jeg kan se på min "det har jeg set"-liste, at jeg har haft den i afspilleren her i løbet af året. Men den er ganske enkelt glædet ud af min hukommelse, men nu har der været perioder, hvor jeg har haft usædvanlig travlt. Det kender I sikkert godt, men det kunne da være, at den lige skal have et gensyn i det nye år.

Men nu skal de sidste julegaver købes, og jeg sparer nok en smule på min lommepenge-konto resten af året. Ønskelisten er ellers alenlang, men måske kan jeg være så heldig, at der ligger lidt horror under juletræet. Vi får se.



Cinemateket sætter i december og januar fokus på freaks og andre forkrøblede gys

2017-11-27T00:11:16.217+01:00

December-januar-programmet for Cinemateket i København er på gaden, og her disker de blandt andet op med serien "Freaks og andre forkrøblede gys" med undertitlen "1930'ernes pre-code horror". Der dykkes altså ned i de film, der blev produceret lige før Hollywood blev censur-forskrækkede og lagde bånd på sig selv med The Motion Picture Production Code. Serien er blevet sammensat af filmeksperten Nicolas Barbano, og den kan opfattes som både en hyldest til og en markering af dennes 40 år lange virke som filmanmelder med speciale i de grænseoverskridende genrer.

Og grænseoverskridende bliver det i Cinematekets serie. Ikke alt er rendyrket horror, men skrækken spiller også en rolle i de titler, der er på kanten af genren. Man kan glæde sig til at se Rouben Mamoulians DR. JEKYLL AND MR. HYDE (1931), Tod Brownings FREAKS (1932), Charles Brabin og Charles Vidors THE MASK OF FU MANCHU (1932), Erle C. Kentons ISLAND OF LOST SOULS (1932) samt Irving Pichel og Ernest B. Schoedsacks THE MOST DANGEROUS GAME (1932).

De fleste af filmene vises undervejs i serien ved en forestilling, hvor man som bonus får en introduktion. Nicolas Barbano introducerer DR. JEKYLL AND MR. HYDE og ISLAND OF LOST SOULS, Mikkel Munch-Fals introducerer FREAKS mens Filmnørdens Hjørne tager sig af THE MASK OF FU MANCHU. Et gratis foredrag med titlen "H.G. Wells - hans bøger og film" ved Nicolas Barbano kan man også opleve, og endelig bliver det til en særlig Edgar Allan Poe-aften, hvor Fuzzy sørger for musikken til Charles Kleins THE TELLTALE HEART (1928) og den følges op af Robert Floreys MURDERS IN THE RUE MORGUE (1932). Dette arrangement præsenteres af Det Danske Edgar Allan Poe-selskab. Læs mere om hele serien her, hvor du også kan se datoerne.



Dracula-bolsjer i flydende form og kun for voksne

2017-11-18T13:58:15.096+01:00

Alle kender de klassiske Dracula-bolsjer, der nu også blandt andet fås i varianter som Soft, Mega og Blood. Hvor længe de har været på markedet i flydende form, ved jeg ikke, men forleden blev jeg gjort opmærksom på netop denne variant, og så måtte jeg selvfølgelig lige prøve en flaske. Vi har med spiritus at gøre, så på flasken får man at vide, at den er kun for voksne.

Flagermusene smyger sig op langs Dracula-figuren på forsiden, og på bagsiden kan man læse, at indholdet holder 16,4 procent. Smagen er den søde og skarpe, man kender fra bolsjerne, men det er ikke alle, der er så pjattede med disse shots, som er baseret på den ene eller den anden form for slik. Så det er en smagssag om man er til Dracula-bolsjer i flydende form, men det er helt fint til en kold dag. Horror-stemning kommer man næppe i af at drikke det, men flasken ser cool ud på bordet.



Nå, skal jeg se den her nye gyser i biografen eller vente til den kommer på Blu-ray? Eller kan jeg bare se den på Netflix på eller andet tidspunkt?

2017-12-03T19:17:49.082+01:00

Horror lever og har det godt. Især i år har film som SPLIT, GET OUT, IT og ANNABELLE: CREATION hentet vildt mange penge i biograferne, så der er ingen tvivl om, at publikum meget gerne vil skræmmes, når de sætter sig i sædet med popcorn og det hele. Intet taler et tydeligere sprog i Hollywood end dollars, og der er ingen tvivl om, at filmselskaberne rundt omkring i disse måneder siger OK til lidt flere uhyggelige projekter, end hvis ikke de nævnte gysere og andre titler havde klaret sig så godt.Med til historien hører også, at filmene henter en sjat penge mere i hjemme-biografen, enten i fysisk form på dvd eller Blu-ray, på tjenester som Blockbuster.dk eller iTunes, hvor man kan købe eller leje film, eller på streaming-tjenester som Netflix eller Viaplay. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på hvor mange kroner og ører, der flyder tilbage til filmselskabet i forbindelse med købet af en biografbillet eller af en Blu-ray - eller hvor meget de får ud af, at man trykker "afspil" på en film, man er faldet over på Netflix.Men jeg betaler gerne for horror for at støtte genren, men virkeligheden er jo, at man ikke kan nå det hele. Jeg kommer slet ikke så meget i biografen, som jeg gerne ville, og det er jo heller ikke alt, der kommer i de danske biffer. Desværre er det så heller ikke alt, der udkommer i fysisk form her i landet, og det er så der, hvor jeg selv føler mig en smule ramt. Jeg kan ganske enkelt godt lide at have tingene stående på hylden.Her indtræder så en anden virkelighed, da jeg foretrækker Blu-ray frem for dvd, men det er bare et format, der har sine udfordringer i Danmark - i hvert fald når det gælder horror. Et eksempel er den glimrende sydkoreanske zombiefilm TRAIN TO BUSAN, der kun udkom på dvd her i landet, så her er man nødt til at finde en udgave fra udlandet, hvis man pinedød helst vil have den på Blu-ray. Og så har vi de titler, der nok kører i bifferne, men som slet ikke udkommer fysisk. Blandt dem er BLAIR WITCH, der måske ikke er det store sus, men hvorfor er det lige, at man ikke gider at udgive den på dvd og Blu-ray her i Danmark?Svaret er desværre nok, at det ikke kan betale sig, og i sidste ende havner der jo alligevel et par af mine håndører ovre i det amerikanske filmselskab efter at jeg bestilte BLAIR WITCH hjem fra England på Blu-ray. Så hvad er problemet, spørger du så? Tja, i virkeligheden er der måske ikke noget, men jeg kan ganske enkelt mærke, at mine egne indkøbs-mønstre har ændret sig. Før var jeg mere tilbøjelig til at købe de nye film, men sådan er det ikke helt længere.Af nyere film, jeg har købt i år, er f.eks. SPLIT, THE BOY, RINGS, LIGHT'S OUT, DON'T BREATHE og THE AUTOPSY OF JANE DOE. Sidstnævnte har jeg ikke fået set endnu, mens DON'T BREATHE er fremragende. SPLIT er rigtig fin, selv om slutningen er lidt langt ude. LIGHT'S OUT er OK horror-underholdning, mens hverken THE BOY eller RINGS er værd at skrive hjem om. GET OUT nåede jeg at se i biffen, og den har jeg også købt og genset på Blu-ray.Så har jeg på streaming-tjenesterne set film som THE SHALLOWS og THE FOREST. Begge har jeg haft kig på på Blu-ray, og THE SHALLOWS gad jeg egentlig godt eje, mens THE FOREST er det værste bras. Så den ville det have ærgret mig at have købt. Har også set OIUJA: ORIGIN OF EVIL, og den er da bedre end 1'eren, men slet ikke så god, som jeg havde fået indtryk af at den ville være. Så den ligger lige på vippen.Det er altså ikke fordi, jeg ikke køber ting hjem, men der er bare sket et lille skred i retning af, at færre af de nye titler kommer i den elektroniske indkøbskurv samtidig med, at der faktisk udkommer færre nye titler på mit foretrukne format her i landet. Hvad bruger jeg så mine[...]



THE SHINING strålede i biffen

2017-11-17T17:18:26.689+01:00

I går var jeg en tur i Imperial i København og se Stanley Kubricks THE SHINING, der blev vist i den ca. 25 minutter længere amerikanske version. Filmen kørte over hele landet onsdag aften, og jeg har på fornemmelsen, at der har været fyldt godt op i salen i Imperial, men nu passede det mig bedre at gå ind og se den til en 12-forestilling - nu hvor en af landets bedste biografer har denne horror-klassiker kørende i en uges tid.

Jeg har aldrig for alvor været fan af THE SHINING (og det er forfatteren Stephen King heller ikke), men der er ingen tvivl om, at det er en hamrende flot og intens film - og det var fedt at se den i en rigtig god biograf. Nu er det anden gang, at jeg ser den på det store lærred, da jeg også nåede den i forbindelse med premieren i Danmark i efteråret 1980. Her var det vist i Café Biografen i Odense, at jeg så den, så det var en voldsom opgradering at se den i Imperial.

I de mellemliggende år er det blevet til nogle gensyn på VHS og dvd, og jeg har det længere amerikanske cut stående på hylden, og det er bestemt den udgave, jeg foretrækker. De små nuancer får historien til at hænge lidt bedre sammen efter min mening, selv om jeg stadig har det sådan, at filmen er mere form end indhold. Men flot er den, og det var herligt at se den med fuld power på lyden. Det er altså ikke tosset at have oplevet både SUSPIRIA og THE SHINING i biografen i løbet af ganske kort tid, så jeg er stor fan af repremierer. Og THE SHINING kan stadig ses flere steder i landet i hvert fald frem til på onsdag i næste uge.



Bob Clark-horror-klassikere på vej ud på Blu-ray

2017-11-06T23:28:33.245+01:00

Jeg skal indrømme, at jeg har været sjusket med den amerikanske instruktør Bob Clarks horrorfilm, forstået på den måde, at jeg ganske enkelt ikke har fået set dem alle sammen. Det drejer sig om CHILDREN SHOULDN'T PLAY WITH DEAD THINGS, DEAD OF NIGHT (aka DEATHDREAM og en hel masse andre titler) og BLACK CHRISTMAS. Sidstnævnte har jeg set, men det er godt nok længe siden, og især om DEAD OF NIGHT har jeg ofte tænkt, at den burde jeg altså stifte bekendtskab med.

Den 28. november udkommer den fra det amerikanske selskab Blue Underground, og det bliver i en dvd/Blu-ray-combo-udgave. Og vi skal lige have sat en tyk streg under, at her er der altså tale om en regionsfri udgivelse på begge skiver, så det er gode nyheder. Titlen på coveret er DEATHDREAM, og der er selvfølgelig en masse ekstramateriale med, herunder flere interviews og to kommentarlydspor.

Et af dem er med Bob Clark, og det må være hentet fra en tidligere udgivelse, da instruktøren blev dræbt i en bilulykke i 2007. Også andet ekstramateriale har været ude før, men selvfølgelig er der også nye ting og sager. Vi har at gøre med en 2K-udgivelse baseret på det originale 35mm negativ, så det lyder virkelig fristende. Den må jeg hellere få bestilt.

Clarks mest kendte film i horror-kredse er jule-gyseren BLACK CHRISTMAS, og den er sandelig på vej fra engelske 101 Films i en dvd/Blu-ray-combo-version. Det bliver første gang, at filmen udkommer på Blu-ray i England, og den er på gaden den 20. november. Også denne udgivelse er krydret med diverse ekstramateriale. Det er i øvrigt værd at bemærke, at BLACK CHRISTMAS i december vises i Cinemateket i København ved et Psych-Out!-arrangement. Men man kan altså også få den hjem på hylden i en deluxe-udgave.

CHILDREN SHOULDN'T PLAY WITH DEAD THINGS findes i øvrigt på en Blu-ray fra amerikanske VCI Entertainment, så den er også til at skaffe. Det er dog en region A-udgivelse.



BANGEBUKSENE - en dansk podcast om horror

2017-11-05T17:23:59.846+01:00

Nu sidder du og læser på en blog, og det er efterhånden en lidt gammeldags udtryksform. Ganske vist er Skræk og Rædsel-"universet" blevet udvidet med en Facebook-side, men i princippet kunne jeg også have lavet en video-blog eller en podcast. Især sidstnævnte platform synes at være i fremgang, og der findes masser af podcasts om horror, som vi fans kan have i ørerne, når vi går rundt og laver andre ting. En af disse er den danske BANGEBUKSENE, der har eksisteret siden sidst i januar i år. I skrivende stund er der kommet 26 episoder, så der er en del timer at lytte til, hvis man kaster sig over den.

BANGEBUKSENE laves af Rasmus Pedersen Pazdecki og Simon Plambæk, og de præsenterer selv deres podcast således: "Vi hedder Rasmus og Simon og vi elsker gyserfilm. Vi føler at genren ofte forbigås af biografer og tales ned af anmeldere - det skal der gøres noget ved! Sammen med skiftende gæster taler vi derfor om aktuelle gyserfilm, vender episodens 'gyserudfordring' og bringer nyt fra uhyggens verden. Lyt med hvis du, ligesom os, elsker gyserfilm, elsker at blive bange eller bare mangler inspiration til din næste gyseraften."

Tonen er mildt sagt uformel i programmerne, der enten fokuserer på en enkelt film eller har et tema. Indtil videre har jeg hørt episode 1 (der handler om SPLIT), episode 2 (der handler om RINGS) samt den seneste nummer 26, hvor Rasmus og Simon har besøg af Nadja og Karina fra Heaven of Horror.

Som sagt er tonen uformel i programmerne, så det er ikke det hele, der er lige interessant. Fokus er helt klart på nyere film, så man skal nok ikke regne med, at klassikerne fylder så meget, men nu er der selvfølgelig stadig 23 programmer, jeg ikke har hørt. Jeg kan dog på overskrifterne se, at de i udpræget grad også handler om spritnye film, så ...

Rasmus og Simon er ekstremt begejstrede, så det smitter, og der er meget sjovt at høre. Det skærer så lidt i tænderne, at fakta sejler en smule, når de smider om sig med titler og navne - det er ikke alt, der er lige korrekt, og noget af det er helt i skoven. Selvfølgelig kan de ikke undgå at spoile en del, og derfor er der nogle af programmerne, jeg ikke vil høre, før jeg har set de film, der tales om.

Ja, der pludres ret meget og trædes en del vande undervejs, men det er ganske (u)hyggeligt at have BANGEBUKSENE i ørerne, mens man alligevel har travlt med et eller andet praktisk. Du finder programmerne på blandt andet iTunes, men de ligger også på dette site, hvis du ikke gider at have Apple-software på dine gadgets. Og så har de selvfølgelig også en Facebook-side.



Choktober 2017: Jeg nåede at se 19 horrorfilm

2017-11-02T08:49:00.120+01:00

Det er godt at se horror hele året, men det er alligevel noget særligt i oktober.For en gangs skyld havde jeg en del ferie i oktober, og derfor virkede det realistisk at forsøge sig med en October Horror Movie Challenge; den der udfordring, hvor man i løbet af måneden skal nå at se 31 horrorfilm. Mange danske fans gav sig i kast med projektet, og man har i diverse horror-grupper på Facebook haft mulighed for at følge med i, hvordan det er gået for dem. En del er faktisk kommet i land, mens andre af den ene eller den anden grund ikke fik set film nok.Jeg havnede så i den sidste kategori. Rent privat skete der ting, der krævede opmærksomhed og som tog en del energi, men trods alt endte jeg på 19 film, hvilket er et fint tal - og en del mere end jeg normalt når på en måned. Så jeg er ganske tilfreds, og jeg er særligt tilfreds med, at jeg nåede at se seks af de 19 film i biografen. Og kun fire af filmene var gensyn.De fleste af oktober måneds biograf-billetter - den sidste af dem blev købt via en app på min iPhone, så den har jeg ikke i fysisk form.Selv om CPH PIX i år efter min mening var en tynd affære på horror-fronten, så fik jeg set A DARK SONG, TRAGEDY GIRLS og THE ENDLESS. De var på hver deres måde interessante, selv om ingen af dem for alvor var oppe at ringe. Havde udset mig en to-tre titler mere, men jeg blev indhentet af virkeligheden, så de må blive set i hjemme-biografen på et eller andet tidspunkt.Fladskærmen har selvfølgelig leveret det meste af horror-underholdningen i oktober, men jeg nåede ikke specielt meget ud på streaming-tjenesterne. Det blev kun til OUIJA: ORIGIN OF EVIL på Viaplay og 1922 på Netflix. Især min Netflix-kø er fyldt op med ting, jeg potentielt gerne vil se, men man kan ikke nå det hele. Og der ligger også meget, der sikkert er noget skrammel, så det går nok, hvis jeg går glip af noget af det.Ellers er det Blu-ray-stakken, der har sørget for det meste af den skræmmende adspredelse i løbet af måneden. Det er blevet til nyere film (BLAIR WITCH, THE BOY, RINGS og DON'T BREATHE) samt diverse ældre produktioner (FRIGHT NIGHT (1985-udgaven), ONIBABA, PIT AND THE PENDULUM, DEAD OF WINTER, BLOODSUCKING FREAKS, THE OTHER og CAT PEOPLE (1942-udgaven). Ikke alt var lige godt, men der var dæleme også fremragende ting imellem.Horror-eksperten Nicolas Barbano kom lidt ved et tilfælde til at introducere LEMORA: A CHILD'S TALE OF THE SUPERNATURAL ved Psych-Out! i Cinemateket, da den planlagte taler havde meldt forfald.Det er for det meste interessant at komme ind til de såkaldte Psych-Out!-arrangementer i Cinemateket, især når de disker op med et dobbelt-program. Oktobers tilbud var to særprægede amerikanske produktioner fra 70'erne, nemlig LET'S SCARE JESSICA TO DEATH og LEMORA: A CHILD'S TALE OF THE SUPERNATURAL - begge vist på 16 mm-kopier. Den sidstnævnte film var klart bedre end den førstnævnte, men det var under alle omstændigheder cool at være derinde.Måneden blev rundet af på Halloween-aften med en tur i Palads, hvor Dario Argentos klassiske SUSPIRIA blev vist i en hamrende flot digital kopi. Det er på alle måder en vild film, og det var fedt at se den på det store lærred i sal 1 - og så sad jeg endda på første række på balkonen lige i øjenhøjde med billedet og ingen hoveder foran mig. Absolut en godkendt oplevelse.Nu er vi så inde i november, hvor udfordringen mest plejer at være noget med at få sig et overskæg (hvilket jeg så ikke har tænkt mig), men selvfølgelig skal jeg da have set nogle flere horrorfilm. 19 styk kommer jeg nok ikke op på, og jeg skal altså også lige have set ST[...]



HJEMMET: Mats Strandberg serverer snigende uhygge på et plejehjem for demente

2017-10-26T11:51:39.860+02:00

Den menneskelige hukommelse er en fantastisk ting, fyldt med minder og indtryk fra livet. Men holder livet op, når hukommelsen svigter? Sådan kan det måske opleves på Fyrreskyggen, det plejehjem for demente, som er omdrejningspunktet for Mats Strandbergs horrorroman HJEMMET. Her arbejder personalet døgnet rundt for at give beboerne et godt liv - også selv om de ikke kan huske ret meget af det, der foregår. De er som hylstre af kød og blod uden hukommelse - og lige om hjørnet venter døden.Men hukommelse er også en skidt ting, især hvis man ønsker at fortiden skal være gemt og glemt. Sådan har Joel det. Engang ville han være musiker og flytte fra den lille by til Stockholm sammen med Nina. Men det gik grueligt galt, og Joel sank ned i en verden af stofmisbrug. Nu er han som sådan clean og han er hjemme igen i den lille by. Hans mor Monika skal flytte ind på plejehjemmet Fyrreskyggen, og det er Joel, der må tage sig af det hele. Faderen døde for mange år siden, og broderen Björn har for travlt med familieferie og den slags.Joel ved ikke, at ungdomsveninden Nina arbejder på Fyrreskyggen, og hun frygter at møde Joel. Deres fælles fortid er for smertefuld. Men Nina har brug for pengene og tager mange ekstravagter, selv om arbejdet med de demente kan være en barsk omgang. Men meget ændrer sig, da Monika flytter ind. Det er som om, at noget er flyttet med ind. Mange af de andre beboere kan mærke det, og det påvirker stemningen på afdelingen. Og så begynder Monika for alvor at ændre karakter ...Den svenske forfatter Mats Strandberg har tidligere skrevet den fremragende skrækroman FÆRGEN, der er en næsten filmisk fortælling om overnaturlige væsener, der mæsker sig i passagererne på færgen Baltic Charisma. Denne gang er det så et plejehjem for demente, der er scenen for historien, og det kan man også beskrive som et lukket univers. Når beboerne først er kommet ind, kommer de først ud igen, når bedemanden henter dem.Ligesom i FÆRGEN, så klipper Strandberg ubesværet mellem mange steder og personer, og han skriver levende og dynamisk. Men tonen er mere afdæmpet denne gang, og forfatteren skal have ros for at kaste sig over et projekt, der er så anderledes. Han kunne jo bare have skrevet FÆRGEN 2. Og da rædslerne for alvor slippes løs på Fyrreskyggen, så er man som læser fanget. Det tager måske lige lidt lang tid, før vi kommer til det punkt, men det er også vigtigt, at vi har lært karaktererne at kende, så vi kan forstå den måde, de handler på, da det endelig går op for dem, hvad de har med at gøre.Mats Strandberg gør det mest i det snigende gys og de enkeltstående scener, hvor der virkelig sker creepy ting. Måske savner jeg lidt, at man får en oplevelse af, at man næsten ikke tør læse videre, men samlet set er HJEMMET en virkelig god bog, der sætter streg under, at Strandberg er en forfatter, man skal holde øje med. Og jeg ser frem til hans næste roman.Mats Strandberg: HJEMMET. Forlaget Modtryk, 2017, 333 sider, indbundet, vejledende pris: 299,95 kr. Oversat af Allan Hilton Andersen. Omslag: Pär Åhlander. Udkommer også som e-bog og lydbog. HJEMMET er venligst stillet til rådighed af forlaget. [...]



1922: Stephen King-filmatisering tager sig god tid til at krybe ind under huden på dig

2017-10-20T18:58:51.911+02:00

Skyld er en frygtelig ting. Det må landmanden Wilfred James sande, da han i en kombination af stædighed og grådighed slår sin kone Arlette ihjel. Vi befinder os i Nebraska i 1922, og Arlette har arvet en del jord efter sin far - jord, som Wilfred gerne ville kunne råde over. I hans verden handler det kun om at eje jord og om at arbejde på den. Men Arlette hader livet på landet, så hun vil sælge sin del til nogle spekulanter og så flytte til Omaha sammen med parrets teenagesøn Henry.Wilfred ser ingen anden udvej end at tage livet af Arlette, og han involverer Henry i sine grusomme planer, der i sidste ende går ud på at få det til at se ud som om, at Arlette blot har forladt ham. Men i virkeligheden ligger hendes lig på bunden af en gammel brønd, og så er det, at skylden begynder at melde sig. Først rammes den unge Henry, og siden er det Wilfred, der må sande, at Arlette ikke vil lade ham være i fred.1922 er baseret på en kortroman af Stephen King fra samlingen FULL DARK, NO STARS. Den har jeg ikke læst, men ud fra filmatiseringen at dømme får man fornemmelsen af, at det er en typisk King-fortælling om helt almindelige mennesker i helt ekstreme situationer. Og det er på mange måder en vellykket film, som instruktøren Zak Hilditch har skruet sammen, selv om man skal være udstyret med en del tålmodighed, når man kaster sig over den. Det er en film, der tager sig tid til at fortælle sin historie, så hvis man forventer et bombardement af chok-effekter, skal man vælge at se noget andet.I bund og grund har vi at gøre med et menneskeligt drama, der indeholder en del krimi-elementer og en lille dosis horror-elementer. Disse kommer især i filmens sidste halvdel, og de er ganske creepy med inspiration fra både Edgar Allan Poe og H.P. Lovecraft. Men samlet set er 1922 en lidt genre-forvirret film, og det er især Mike Pattons insisterende musik, der signaler til seerne, at dette skal opfattes som horror, selv om det ikke nødvendigvis er det hele tiden.Men det er god historie-fortælling, hvor vi kommer godt ind under huden på de medvirkende, og det er bestemt værd at bruge tid på. Filmen bæres af Thomas Janes stærke præstation som farmeren, der går fra at være en fredelig landmand til at være en koldblodig morder. Man skal så lige vænne sig til hans tykke accent, der ligger på grænsen til at være en parodi, men det fungerer. Thomas Jane har tidligere været med i to andre Stephen King-filmatiseringer, den elendige DREAMCATCHER og den fremragende THE MIST.Molly Parker spiller landmandens kone, og hende vil mange nok især huske fra TV-serien HOUSE OF CARDS. Selv om hendes rolle her er noget anderledes, så har hun en styrke i sig, der virkelig er unik. Af andre ansigter i filmen er det værd at nævne den intense (og i øvrigt ganske flittige) skuespiller Neal McDonough. Ben Richardson har stået for de flotte og stemningsfulde billeder i 1922, der som tidsbillede også er meget velfungerende.Samlet set: En seværdig film, men vi har slet ikke at gøre med væg-til-væg-horror, så ikke alle skræk-fans vil kunne lide den. Det er en film for de tålmodige. 1922 kan ses på Netflix.1922, USA, 2017. Instruktion: Zak Hilditch. Medvirkende: Thomas Jane, Molly Parker, Dylan Schmid, Kaitlyn Bernard, Brian d'Arcy James. Musik: Mike Patton.[...]



Instruktøren Umberto Lenzi er død

2017-10-20T10:51:52.352+02:00

Instruktøren og manuskriptforfatteren Umberto Lenzi er død på et hospital i Rom, 86 år gammel. Det skriver flere italienske medier. Når man tænker på Lenzi, så er det nok især ordet "kannibaler", man får i tankerne, men han arbejdede i mange genrer: Adventure, krigsfilm, giallo, spaghettiwesterns, horror og ikke mindst poliziotteschi, den særlige form for hårdkogte krimifilm fra Italien, der blev ekstremt populære i 70'erne.

(image)
Men det er kannibalerne, der fylder en del. Allerede i 1972 lavede Lenzi IL PAESE DEL SESSE SELVAGGIO (aka MAN FROM DEEP RIVER), hvor der så blev slagtet flere dyr, end der blev ædt mennesker, men det var en af de film, der kom til at bane vejen for de virkelig grumme kannibal-sjaskere, der dukkede op nogle år senere. Lenzi var selv med på bølgen med MANGIATI VIVI! (der genbrugte scener fra andre kannibalfilm) samt ikke mindst den groteske og væmmelige CANNIBAL FEROX, der efter sigende blev forbudt i flere lande. Den danske titel var JAGET AF KANNIBALER.

(image) INCUBO SULLA CITTÀ CONTAMINATA var Lenzis bud på en zombiefilm, og selv om det er en rodebutik, så er den underholdende uden på noget tidspunkt at komme på Lucio Fulci-niveau. På dansk er den kendt som RÆDSLERNES BLODIGE BY. Af andre titler kan nævnes LA CASA 3 (GHOSTHOUSE) og NIGHTMARE BEACH. Samlet set blev blev det til i omegnen af 60 filmprojekter i løbet af Lenzis karriere, og en god håndfuld af dem var horror.



BLOB - en vaskeægte gyser

2017-10-17T17:44:18.715+02:00

For nogle dage siden dukkede Chuck Russells THE BLOB-remake fra 1988 op i en diskussion på Facebook. Jeg kommenterede, at jeg havde været inde og se denne fantastiske film, da den i sin tid gik i de danske biografer. Men når man ser plakaten fra dengang, så skulle man altså ikke lige tro, at filmen bød på de store kvaliteter. Man solgte nærmest THE BLOB som en komedie.

Selv om scenen med køkkenvasken er meget markant, så er det altså en ret splattet film, vi har med at gøre, men det blæste man på i den danske markedsføring. Næ nej, "en vaskeægte gyser" var det bedste reklame-slogan, man kunne finde på. Amerikanerne skrev "Scream now, while there's still room to breathe" på plakaten, krydret med ordene "Terror has no shape". Det smager lidt mere af horror.

THE BLOB havde premiere i Danmark den 26. december 1988, men allerede den 5. august 1988 kom den ud i USA. Det betød, at filmen var blevet dækket intenst i de amerikanske horror-magasiner, så jeg havde set nogle ganske væmmelige stills fra den i blandt andet GOREZONE. Så da filmen endelig kom her til landet, så vidste jeg godt, at det ikke var en komedie, og derfor gik jeg ind og så den - til trods for det tåbelige reklame-slogan. Det var en herlig oplevelse, og filmen har holdt fint ved senere gensyn.



Den længere amerikanske version af THE SHINING vises i de danske biografer

2017-10-16T18:35:51.667+02:00

Da man i sin tid kunne gå i biografen og se Stanley Kubricks ONDSKABENS HOTEL (alias THE SHINING), så var det en ca. 25 minutter kortere version, der blev vist her i Europa. Så godt var det i første omgang ikke gået for THE SHINING i USA, og Warner Bros. klagede blandt andet over, at filmen var for lang. Så Kubrick klippede ganske enkelt nogle scener ud og trimmede andre.

Da filmen senere blev tilgængelig i hjemmebiografen, så fik amerikanerne den lange udgave, mens vi på denne side af Atlanten stadig måtte nøjes med den kortere udgave. Ivrige fans kunne selvfølgelig bestille en amerikansk dvd hjem, men nu kommer den lange udgave op i de danske biografer. "Se filmen som du aldrig har set den før. For første gang i den originale amerikanske version" lyder det på plakaten.

Vi er ude i det, der hedder en event-visning, så filmen kommer op blot en enkelt aften. Det bliver onsdag den 8. november, og indtil videre er et hav af Nordisk Films biografer med på vognen.



Så kom AMERICAN GOTHIC med posten

2017-10-12T17:29:00.261+02:00

Da jeg tidligere på året var en tur i London, købte jeg i Forbidden Planet Jonathan Rigbys bøger ENGLISH GOTHIC: CLASSIC HORROR CINEMA 1897-2015 og EURO GOTHIC: CLASSICS OF CONTINENTAL HORROR CINEMA. Begge er et hit blandt genrefans, og nu er der så kommet en ny udgave af AMERICAN GOTHIC, der bærer undertitlen SIX DECADES OF CLASSIC HORROR CINEMA. Den måtte jeg selvfølgelig have hjem på hylden, og pakken fra Amazon er netop blevet hentet i postbutikken. Nu skal jeg bare have tid til at læse bøgerne.



Njutafilms udgiver kult-klassikeren STREET TRASH med danske undertekster

2017-10-09T13:51:03.599+02:00

Blandt genrens vilde film har James M. Muros STREET TRASH fra 1987 en høj stjerne hos mange fans. Nu er det også en ganske grotesk sag, der disker op med de mest absurde splatter-effekter, og det er på alle måder et værk, der inviterer til at blive kultdyrket. Gennem årene er det blevet til diverse dvd- og Blu-ray-udgivelser, og nu kommer den også til vores breddegrader. Det er svenske Njutafilms, der har udgivet STREET TRASH i en Blu-ray-dvd-combo-version - og ifølge dem selv skulle der være danske undertekster på. Hertil kommer en del ekstramateriale. Cool.



Nu er der kommet en lille bog på dansk om IT'S ALIVE-instruktøren Larry Cohen

2017-10-08T17:58:39.149+02:00

Der kommer ikke mange bøger på dansk om horror, og nu er Larry Cohen en alsidig herre, der har arbejdet med meget andet end gys og gru, men det er usædvanligt, at der netop er udkommet en bog om og med ham. Titlen er HORROR ZEITGEIST: AUTEUR LARRY COHEN, og den er skrevet af Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff. Den 88 sider lange bog er udkommet på forlaget Space Poetry, og den kan vel mest beskrives som en hyldest til Cohen og den skræk, han har skabt på det hvide lærred.

En anmeldelse bliver det ikke lige til her. Dertil skal jeg nok lige læse den et par gange mere. En folkelig bog er det just ikke (Lillemoses tekst hedder "Psykodomestiske mareridt: Larry Cohen og det postindustrielle samfunds rædsler"), så man skal nok lige igennem den et par gange. Meyhoffs tekst handler mest om horror som sådan, og den refererer blandt andet til det at se skrækfilm på tysk TV (med de gode tyske stemmer og det hele). Jeg kan dog ikke huske, at de nogensinde har sendt en film, der hed THE DEATH OF THE RED MASK, men måske er det THE MASQUE OF THE RED DEATH, der tænkes på.

Bedst i bogen er et interview med Larry Cohen. Det blev lavet via video i forbindelse med en visning af THE STUFF i Cinemateket i 2015. Her fortæller Cohen levende om sit arbejde med både THE STUFF og andre film. En filmografi runder den lille bog af, der er holdt i et stilfuldt og lækkert layout. Billedvalget er sine steder lidt sporadisk, men det ser godt ud.