Added By: Feedage Forager Feedage Grade B rated
Language: Danish
Rate this Feed
Rate this feedRate this feedRate this feedRate this feedRate this feed
Rate this feed 1 starRate this feed 2 starRate this feed 3 starRate this feed 4 starRate this feed 5 star

Comments (0)

Feed Details and Statistics Feed Statistics


Top 10: 2012's bedste film

Mon, 31 Dec 2012 12:23:37 +0100

 Filmåret 2012: Set fra mit elfenbenstårn har 2012 været lige så skelsættende for europæisk film, som gælds- og finanskrisen har været hård for europæisk økonomi. Hvis dén tendens fortsætter, tager jeg gerne et par år yderligere med krise, for sjældent har jeg haft sværere ved at rangere årets bedste film.Ikke desto mindre lykkedes det til sidst - sågar også med et par ikke-europæiske film blandt de udvalgte. Alle film er som altid udvalgt efter 100% subjektive kriterier, ligesom det kun er film udsendt i dansk biografdistribution i 2012, der kan komme i betragtning. I hovedkategorien akkompagneres hver titel igen i år af en kort anmeldelse fra min And without further ado:ÅRETS FILM10) Pina - Win Wenders, Tyskland - I haven't yet figured out what this peculiar dance-related artform does to me or how to fully absorb it, but 'Pina' is - no matter what - one of the most visually striking and overall intriguing movies in years. Months after the first viewing it still hasn't left my mind, and I doubt it will.9) Life of Pi - Ang Lee, USA- With one word: Inspirational. The rest is for you to decide.8) The Artist - Michel Hazanavicius, Frankrig- An immensely charming tribute to the good old days where less was indeed more and a well-timed glance stroke ten times the emotional chords than all the high-tech 3D effects of today will ever achieve. A bit lengthy and overly sobby in the third act, but nevertheless a worthy winner of the Oscar. Chaplin would have been proud.7) Holy Motors - Leos Carax, Frankrig- Holy craziness, Batman! If the Mad Hatter ever made a movie, it would probably look a lot like this. 6) Intouchables (De urørlige) - Olivier Nakache & Eric Toledano, Frankrig - So genuinely charming and funny, I can't stop smiling. And I'm writing these lines hours after the credits started to roll. A feel-good masterpiece of elegance, timing and on-screen chemistry. 5) Tinker, Tailor, Soldier, Spy - Tomas Alfredson, UK- The antithesis to the Bond franchise, 'Tinker Tailor' is slowly paced but endlessly intriguing and as atmospheric as it gets. With a mise-en-scène to commit treason for - the art direction and cinematography is particularly striking - topped with effortless acting (Oldman! Hurt! Hardy! Cumberbatch! Firth! etc. etc. etc.) this one has "something to trade, something big", indeed.4) Moonrise Kingdom - Wes Anderson, USA- With time Wes Anderson has matured and grown a much-needed heart - without losing his unique cinematic eye. 'Moonrise Kingdom' balances just about perfectly the fine line between gorgeously nostalgic 16mm art and unspoiled tenderness. This is movie magic in it's purest, rarest form.3) Amour - Michael Haneke, Østrig/Frankrig/Tyskland - Love according to Haneke is harsh, ruthless - and literally to die for. This may very well be the film he is remembered for, and deservingly so.2) We Need to Talk About Kevin - Lynne Ramsay, UK/USA- Made me physically sick. And cry. And remember how powerful movies can be.1) Cesare deve morire (Cæsar skal dø) - Paolo og Vittorio Taviani, Italien- To me both the most purely satisfying and complex movie experience of 2012 - and rarely has the 'you've never seen anything like this!'-cliche felt more fitting. Equally beautiful to watch and inspiring to experience, the Taviani brothers succeed in showcasing human beings instead of convicted demons - without sympathizing with their bad deeds, as illustrated perfectly in the last line: "Ever since I became acquainted with art my cell turned into a prison".*** DIV. UNDERKATEGORIER - sorteret efter alfabetisk rækkefølge ***:- Årets øvrige nævneværdige film: Argo, Brave, Cabin in the Woods, Hugo, Into the Abyss, Kapringen, Mission: Impossible - Ghost Protocol, Palme, Shame, Skyfall, The Dark Knight Rises, The Grey, The Pirates!, The Queen of Versailles.- Årets 'Jo jo, skam udmærkede film - men skal vi ikke liiiige skrue lidt ned for hypen?': En kongelig affære, Looper, The Avengers, Weekend.- Årets 'ro på, så var de heller ikke dårligere': Hvidsten-gruppen,[...]

Top 10: 2011's bedste film

Mon, 26 Dec 2011 12:28:00 +0100

Årets film: Julen har bragt velsignet bud - ikke mindst når det kommer til top 10-lister. Endelig er det igen blevet tid til at fælde dom og gøre status. Over årets gang og op- og nedture i almindelighed, og over årets film i særdeleshed: Hvilke film efterlod størst indtryk set fra denne nørds elfenbenstårn?Alle film er naturligvis udvalgt efter 100% subjektive kriterier, og kun film udsendt i dansk biografdistribution i 2011 kan komme i betragtning (repremierer tæller ikke). I hovedkategorien akkompagneres hver titel igen i år af en kort anmeldelse fra min And here. We. Go.  ÅRETS FILM10) Rise of The Planet of The Apes - Rupert Wyatt- With both the pretentious Burton installment of the franchise and a crappy trailer in way too recent memory I was prepared for the worst - but out of nowwhere comes the surprise and blockbuster of the year. Serkis outdoes himself yet again, and without much monkey business "Rise" is driven by great characterization as well as both thrilling, entertaining and partly moving prove that the days of miracles in mainstream Hollywood aren't over. 9) Beginners - Mike Mills- Though brilliantly delivered by Plummer the dying gay dad character feels a bit misplaced here and there, but that aside one of the most intriguing and intimate mixes of love story and existential journey to come across the silver screen since 'Lost in Translation'. 8) Hanna - Joe Wright- In an almost Kubrick way of fashion Joe Wright knows how to mix and match sound with pictures like few living directors. 'Hanna' is yet another proof and depicts new and quirky sides of his immense talent flirting with Lynch-surrealism and challenging several filmmaking conventions. The story is bordering of non-existing but every piece of frame and audio demands - and deserves - your utmost attention. Plus, of course, behold the brilliance of Saoirse Ronan - the world's #1 rising star by far.7) The Skin I Live In (La piel que habito) - Pedro Almodóvar- 'Frankenstein' according to Almodóvar? The Spanish excentric's most intriguing work since 'Hable con ella' - and Banderas' best part since... well, ever?6) Of Gods And Men (Des hommes et des dieux) - Xavier Beauvois- A cinematic proof that sometimes questions have a much more profound power than answers. With an exceptional calm, patience and use of mise-en-scène and tracking shots Beauvois leaves you in a trance both physically and mentally. 5) Winter's Bone - Debra Granik- Stripped down to the bone indeed, Jennifer Lawrence's Ree Dolly copes with more life or death threatening struggles in a few days than most will or should in a lifetime. Still, and in spite of the hardcore content, 'Winter's Bone' feels natural. Real. And so close you can reach out and touch the redneck hell - if you dare. Fearless and striking cinema from the first to the very last frame.4) A Separation (Jodaeiye Nader az Simin) - Asghar Farhadi- What Susanne Bier wished she could do: Two hours of first-class yelling, screaming and crying by characters so three-dimensional they'll touch, if not break, both your heart and mind. In other words the best truly dramatic movie experience of 2011 - with a closing shot as powerful as they gets.3) Drive - Nicolas Winding Refn- "What do you do?" "I drive". Though stylized and pumped to the max, Refn keeps a strict focus on only what truly needs to be said or done and perfectly balances slick pulp noir and evocative action drama. 'Drive' is packed with unforgettable moments - like the opening montage and the time-stopping elevator scene - driven by the instantly iconographic performance by Gosling. I'd prefer a little less damsel in distress and a little more driving, but nevertheless easily the coolest of 2011.2) Another Year - Mike Leigh- Nothing short of outstanding characterization even for Leigh standards. In a more than Oscar-deserving performance Manville leads an impeccable cast in one of those rare gems equally hilarious and moving that manages to get extraordinary plateaus and human r[...]

Når kunstneren overskygger kunsten

Fri, 20 May 2011 23:06:26 +0200


Von Trier-skandalen: Jeg beundrer Lars von Triers kunst, men jeg irriteres over hans person - ikke mindst i disse dage. Som filmnørd er det frustrerende at opleve, hvordan Triers (i dette tilfælde fatale) selviscenesættelse endnu engang stjæler billedet fra værket, det hele burde dreje sig om. Samtlige medier - mit eget inkl. - vil forståeligt hellere svælge i udenomsskandaler end kritisk dissekere filmen 'Melancholia', og gad vide, hvor mange danskere der efterhånden har en holdning til Lars von Trier uden at vide en brik om, hvad han kunstnerisk står for.

Jeg forsvarer ikke Triers Hitler-jokende udtalelser og kunne aldrig drømme om det. Jeg synes blot, at de - og hans person som helhed - er ret ligegyldige i den større kulturelle sammenhæng. Her står vi med verdens fremmeste filmfestival - med hele to danske instruktører i kapløbet om den fornemmeste pris for første gang i en årrække. Alligevel er det ikke nok til at løbe med overskrifterne eller udgangspunktet for debatten. Jeg har aldrig fattet og vil næppe nogensinde fatte virakken om personen Lars von Trier eller dennes tossede udmeldinger, men siden hvornår er kunstneren blevet mere interessant end kunsten? Og med hvilke konsekvenser?

Det er essentielt for kulturens udvikling og udbredelse, at den ikke også som så meget andet i det moderne samfund simplificeres og personificeres til ukendelighed. Så kære medier såvel som mediebrugere: Se/had/elsk/diskuter von Triers FILM - glem hans i det store perspektiv uinteressante og ikke at forglemme socialt handicappede PERSON. Store kunstnere har altid været lige dele gale og geniale - Mozart, Van Gogh etc. - and so what? Den virkelige nedtur for Trier er, at han med 'Melancholia' i mine øjne for første gang nærmer sig kunstnerisk ligegyldighed. Gid dét ville være omdrejningspunktet for diskussionen.

Oscar 2011 - hvem vinder? Og hvem burde vinde?

Sun, 27 Feb 2011 18:00:54 +0100

Predictions and picks: Tonight's the night - endelig står Hollywood igen på den anden ende, når Oscar-statuetterne skal deles ud for 83. gang. Som det jo hører sig til, når man er selvudråbt Oscar-nørd, har jeg efter alt for mange timers intens research i det forgangne år et par hæderlige bud på, hvem der bliver de store vindere - og hvem der burde vinde, hvis jeg kunne få lov at vælge helt subjektivt blandt de nominerede:- Best Picture: Will win: The King's SpeechShould win: Winter's Bone- Directing: Will win: Tom Hooper, The King's SpeechShould win: Darren Aronofsky, Black Swan- Actor in a Leading Role: Will win: Colin Firth, The King's SpeechShould win: Colin Firth- Actress in a Leading Role: Will win: Natalie Portman, Black SwanShould win: Jennifer Lawrence, Winter's Bone- Actor in a Supporting Role: Will win: Geoffrey Rush, The King's SpeechShould win: Geoffrey Rush- Actress in a Supporting Role: Will win: Hailee Steinfeld, True GritShould win: Helena Bonham Carter, The King's Speech- Writing (Adapted Screenplay): Will win: Aaron Sorkin, The Social NetworkShould win: Aaron Sorkin- Writing (Original Screenplay): Will win: David Seidler, The King's SpeechShould win: Mike Leigh, Another Year- Cinematography: Will win: Roger Deakins, True GritShould win: Matthew Libatique, Black Swan- Film Editing: Will win: The Social Network, Angus Wall and Kirk BaxterShould win: The Social Network- Animated Feature Film: Will win: Toy Story 3, Lee UnkrichShould win: How To Train Your Dragon, Chris Sanders and Dean Deblois- Foreign Language Film: Will win: In a Better World, Denmark- Documentary (Feature): Will win: Inside Job, Charles Ferguson and Audrey MarrsShould win: Inside Job- Original Score: Will win: The King's Speech, Alexandre DesplatShould win: How To Train Your Dragon, John Powell- Original Song: Will win: Coming Home (from "Country Strong"), Music and Lyric by Tom Douglas, Troy Verges and Hillary LindseyShould win: If I Rise (from "127 Hours"), Music by A.R. Rahman; Lyric by Dido and Rollo Armstrong - Visual Effects: Will win: Inception, Paul Franklin, Chris Corbould, Andrew Lockley and Peter BebbShould win: Inception- Art Direction: Will win: The King's Speech, Production Design: Eve Stewart, Set Decoration: Judy FarrShould win: Inception, Guy Hendrix Dyas (Production Design); Larry Dias and Doug Mowat (Set Decoration)- Makeup: Will win: The Wolfman, Rick Baker and Dave ElseyShould win: The Wolfman- Costume Design: Will win: The King's Speech, Jenny BeavanShould win: Alice in Wonderland, Colleen Atwood- Sound Mixing: Will win: Inception, Lora Hirschberg, Gary A. Rizzo and Ed NovickShould win: The King's Speech, Paul Hamblin, Martin Jensen and John Midgley- Sound Editing: Will win: Inception, Richard KingShould win: Inception- Short Film (Animated): Will win: The Gruffalo, Jakob Schuh and Max Lang- Short Film (Live Action): Will win: God of Love, Luke Matheny- Documentary (Short Subject): Will win: Strangers No More, Karen Goodman and Kirk Simon(i visse kategorier har jeg ikke valgt nogle "should win"'s, som følge af at jeg ikke har set nok af de nominerede til at have en kvalificeret mening).God Oscar-nat til alle - og ventetiden kan i øvrigt med fordel fordrives med det seneste nummer af filmmagasinet EKKO, hvor temaet er netop Oscar. - Og nå ja, så har jeg skrevet en af artiklerne.  [...]

2010's bedste film

Thu, 06 Jan 2011 15:01:48 +0100

Årets film: Lettere forsinket følger her traditionen tro 'Årets Film according to Langelund'. Et år, der repræsenterer et marginalt bedre og mere varieret kvalitetsudbud end 2009, og som har det højeste antal af danske film, jeg nogensinde har haft på mine lister.Alle film er naturligvis udvalgt efter 100% subjektive kriterier, og kun film udsendt i dansk biografdistribution i 2010 kan nævnes (repremierer tæller ikke). I hovedkategorien akkompagneres hver titel som noget nyt af en kort anmeldelse fra min ÅRETS FILM10) Where the Wild Things Are - Spike Jonze- "A child's kingdom - rich, adventurous, escapistic".9) Tommy - Sami Saif- "Misunderstood and underappreciated pop musician Tommy Seebach died in agony. And way too young. Love or hate the Danish Eurovision Contest legend, Sami Saif's documentary finally provides Seebach with the eulogy fitting for his talent - an excellent and deeply moving portrait balancing the many ups and downs of a life in rock'n'roll with precision and depth".8) Klovn: The Movie – Mikkel Nørgaard- "I genuinely haven't laughed this hard - or been this disgusted - since 'Borat'. 90 minutes of 'Noooo, they didn't just do that, did they?!" wrapped up in a nice, almost touching coming of age-story".7) Mary and Max - Adam Elliot- "Again Adam Elliot comes off as creative, visionary and bold as Tim Burton once was. Deeply moving and engaging too".6) The Road - John Hillcoat- "'The Road' might be less travelled, but it's sure worth the walk. Mortensen gives one of those performances, you just know will stay with you".5) Somewhere - Sofia Coppola- "More demanding and austere than 'Lost in Translation' but also - in glimpse - even more satisfying. One tender, time-stopping moment follows another, leaving behind a both bedazzling and soothing feeling. Like great poetry".4) A Single Man - Tom Ford- "Fuckin' fabulous in every single way, shot and form. Firth will break your heart - and make you forget all about Mr. Darcy once and for all".3) How to Train Your Dragon - Chris Sanders og Dean Deblois- "I. Loved. It. Old-fashioned, sweeping movie magic served with dashing 3D and a truly great score that would make Alan Menken proud. DreamWorks Animation's most successful flick (aside from the Shrek franchise) is also their finest to date and if I had to choose which to watch a second time, I'd pick this witty yet tender adventure ride over Toy Story 3 or Avatar any day. "Everything we know about you guys is wrong" might be a naive metaphor for our fear of strangers, but striking nonetheless".2) R - Tobias Lindholm og Michael Noer- "My heart pounded so rapidly I felt like having a heart attack due to one unforgettable, devastating scene following another 'till the inevitable fatalistic end, leaving an impression of the purest, most brutal and essentially dramatic kind. As tough and heart-wrenching as it gets and 'Danish movie of the year' - by far, if not 'movie of the decade' contender".1) Das Weisse Band - Michael Haneke- "The most memorable cinema experience of the year. A film packed with so many gems both considering characters, scenes and imagery, that I'm hardly able to fully cope with it. In lack of better words or abilities to describe it, this is a truly haunting movie experience dealing with everything from the origin of terror to the first sparkle of love".Special mention:- Runaway - kortfilm af Kanye West."I have no idea what half of this meant, but I couldn't take my eyes - or ears - off it for even a split second. Beautiful, haunting, vulnerable and monstrous - and feautering several teasers from his masterful "Twisted Fantasy"-album, Kanye's shortfilm left me with more memorable scenarios and impressions than most cinematic releases of 2010".Andre nævneværdige film: (I alfabetisk rækkefølge): Armadillo, A Social Network, Fantastic Mr. Fox, Inception, Kick-Ass, The Ghost Writer, The Kids Are All Right, The Town, Toy Story 3, Un Prophète, Up in the Air.[...]

2010's bedste musikudgivelser

Mon, 20 Dec 2010 15:54:27 +0100

Årets musik: 2010 er ved at gå på hæld, og som traditionen påbyder, betyder det toplister over det fremmeste året har kunnet byde på af film og musik. I år er det musikken, der får æren først, så her kommer mine 100% subjektive bud på årets bedste musikudgivelser. Bemærk at jeg i år har udvidet hovedkategorierne 'Årets Album' og 'Årets Track' til en top 10, fordi 2010 simpelt hen var for godt et år til at kunne koges ned til en Top 5. Dette har dog ikke gjort selektionsprocessen nemmere, og aldrig før har jeg været så tæt på at 'call it a tie' mellem adskillige af de øverste positioner. Reglerne? Kun musik udgivet for første gang i 2010 tæller - bortset fra de afsluttende 'year aside'-kategorier, naturligvis. Anyway, let's rock:ÅRETS ALBUM10) Arcade Fire - The Suburbs9) Love Shop - Frelsens Hær8) Jónsi - Go7) Beach House - Teen Dream6) The National - High Violet5) Crystal Castles - Crystal Castles (II)4) Vampire Weekend - Contra3) Kanye West - My Beautiful Dark Twisted Fantasy2) Laura Marling - I Speak Because I Can1) Agnes Obel - PhilharmonicsHonourable mentions (alfabetiseret): Anne Linnet - Linnets Jul, Dirty Projectors + Björk - Mount Wittenberg Orca, Efterklang - Magic Chairs, Girl Talk - All Day, JJ - nº 3, Katie Melua - The House, Michael Jackson - Michael, Peter Gabriel - Scratch my Back, She & Him - Volume Two, Sleep Party People - Sleep Party People, Take That - Progress, The Drums - The Drums, Trent Raznor & Atticus Ross - The Social Network Soundtrack, Vi Sidder Bare Her - Ikke Euforisk.Årets skuffelser: Nephew - The Danish Way to Rock, Nordstrøm - Alt På Plads, Prince - 20ten, Rihanna - Loud, Röyksopp - Senior.Årets 'huh?!': Robyn - Body Talk aka. "hvorfor ikke producere den samme kopisang af tidligere meritter 14 nye gange og udgive dem fra ny, når nu anmelderne alligevel kun er så optaget af min seje attitude, at de ikke kan høre, jeg vitterligt ikke er i nærheden af tidligere standarder".- - - -ÅRETS TRACK10) Cut Copy - Take Me Over9) Kanye West - All Of The Lights8) Michael Jackson - Much Too Soon7) Arcade Fire - We Used To Wait6) Laura Marling - Alpha Shadows5) Beach House - Take Care4) Vampire Weekend - White Sky3) Agnes Obel - Close Watch2) Crystal Castles (feat. Robert Smith) - Not In Love1) Anne Linnet - VinternatHonourable mentions (alfabetiseret): Jónsi - Go Do, Katie Melua - I'd Love To Kill You, Love Shop - Du Bestemmer Nu, Neil Patrick Thomas - Nothing Suits Me Like A Suit, The Jam Band - Kill Me On A Friday, Take That - S.O.S., The National - Sorrow, Tina Dickow - Copenhagen.Årets guilty pleasures: Clemens (feat. Jon Nørgaard) - Champion, Giorgos Alkaios - Opa, Tim Berg - Bromance, Willow - Whip My Hair.- - - -ÅRETS DANSKE ALBUM5) Efterklang - Magic Chairs4) Sleep Party People - Sleep Party People3) Anne Linnet - Linnets Jul2) Love Shop - Frelsens Hær1) Agnes Obel - Philharmonics- - - -ÅRETS SANGER/INDE5) Jónsi4) Anne Linnet3) Kanye West2) Agnes Obel1) Laura Marling- - - -ÅRETS BAND5) Arcade Fire4) Beach House3) The National2) Crystal Castles1) Vampire Weekend- - - -ÅRETS KONCERT3) Prince, Jyske Bank Boxen2) Anne Linnet, Store Vega1) Lady Gaga, Jyske Bank Boxen- - - -ÅRETS ALBUM - year aside (musik der også har fået massiv rotation i 2010, men ikke er (førstegangs)udgivet i 2010)5) Vampire Weekend - Vampire Weekend4) Lady Gaga - The Fame Monster3) Anne Linnet - Boksen2) Leonard Cohen - Songs From The Road1) Laura Marling - Alas I Cannot Swim- - - -ÅRETS TRACK - year aside5) Vampire Weekend - Cape Cod Kwassa Kwassa4) Anne Linnet - Du Drømmer3) Leonard Cohen - Lover, Lover, Lover2) Leonard Cohen - Avalanche1) Laura Marling - GhostsSåledes min liste - bl.a. med danske vindere i både 'Årets Sang' og 'Årets Album' - hvilket aldrig før har været tilfældet på nogle af listerne. Men det er jo kun min mening - hermed en opfordring til jer om at svare med jeres! Det tager noget tid at tænke hele året ig[...]

Begær, tilstedevær

Fri, 12 Nov 2010 18:11:09 +0100

Novelle #11 - skrevet nov. 2010: Hendes blik var søgende. "Hvad ved du egentlig om kærlighed?" Hun slængede sig ind over min brystkasse og ænsede ikke, at hendes rødbrune hår stod i alle retninger. Hun må haft krøller som barn. Mine fingerspidser begyndte langsomt at kærtegne det nederste af hendes rygsøjle, hvor trussekanten havde siddet og nu kunne skimtes indprentet i den lyse hud. Hun undertrykte et smil, men de grønne øjne blev mere insisterende. "At jeg ikke gider snakke om det lige nu". Jeg strakte afværgrende min arm ud i fuld længde for at nå ind imellem hendes lår. Med et sæt satte hun sig op i sengen og satte i en lang, hurtig talestrøm. Som havde jeg trykket play på en ghettoblaster. Hun stortrivedes tydeligvis ved lyden af sin egen stemme, men jeg opfangede kun et par halve sætninger. Det var rigeligt, havde hørt dem før. Mænd vil gerne have sex, men er bange for at sætte ord på følelser bla bla bla. Jeg ville røre ved hende. Inspicere hver afkrog af hendes krop. Mentalt affotografere de tiltalende detaljer, gå på opdagelse i hver en lille fejl. Have hende så tæt på, at jeg kunne skelne hendes sved fra parfume."Jeg er ikke bange - jeg har bare ikke travlt med at bilde enhver ind, at jeg har knækket kærlighedens kode", afbrød jeg småtørt. Hun kiggede op spørgende."Hvorfor skal vi partout sige noget klogt til hinanden, fordi vi har haft sex? Kan vi ikke bare ligge her, uden at du skal berettige over for dig selv, at du tog med mig hjem ved at have en eller anden pseudosamtale om noget, ingen har en skid forstand på? Jeg mener, tror du ikke, vi havde fået besked, hvis det var lykkedes menneskeheden at knække kærlighedens kode?" Da jeg hørte ordene "kærlighedens kode" glide over mine læber for anden gang på få sekunder, gik det op for mig, at jeg var mindst lige så glad for at høre min stemme, som hun var for at høre sin."Det lyder som om, du ikke tror på kærlighed", konstaterede hun i en semibebrejdende tone, mens jeg i samme splitsekund bemærkede, at hendes brystvorter stadig var stive. De havde efterladt en smag af kirsebær på min tunge en time forinden. "Jeg ved ikke, om jeg tror på kærlighed. Jeg ved jo ikke en skid om kærlighed".Mit blik fangede hendes og låste det fast."Begær derimod!"Hun virkede bestyrtet, men vidste ikke hvad hun skulle sige."Begær er ærlig. Man kan stole på begær. Det er mere håndgribeligt", fortsatte jeg ufortrødent og selvbevidst. "Er du klar over, hvor primitiv du lyder lige nu?" Store dele af hendes overkrop havde nu vendt sig fra mit udsyn."Og hva' så?! Begær er den reneste følelse, der findes. Den er nu og her, og den får brudt de lænker til ens hjerne, man ellers altid bliver holdt nede af".Jeg greb fat i hendes skuldre og vendte hendes krop og ansigt tilbage, hvor jeg kunne se dem."Begær kan ikke tæmmes! Det er frihed i sin reneste form. Kan du ikke se det?"Min stemme var nu så højlydt, at hun med rette følte sig anklaget. Hun tog et dybt åndedrag og gik så i forventelig forsvarsmodus. Hendes pande blev mere og mere rynket, som hun satte det ene retoriske stød ind efter det andet. Fra alle tænkelige flanker, i hvad der føltes som en halv time. Min interesse var ikke i nærheden af at vare mere end et par minutter.I stedet fantaserede jeg om, hvordan jeg ville knalde hende igen. Være fucking primitiv uden at nogen af os skulle undskylde for det. Give efter for de drifter, der havde ført os sammen, men som langt fra var blevet udtømt. Bare være til uden at skulle tænke. Føle uden at efterrationalisere.Hun kiggede på mig en sidste gang. Bøjede sig forover, hentede dynen op fra gulvet og henkastede den over mine kolde fødder. Da hun rejste sig og gik, bemærkede jeg, hvordan hendes velformede baller vuggede i en nærmest hypnotisk takt. [...]

iPhone 4 og 'Antennagate' - når medierne forsøger at redde ansigt

Fri, 16 Jul 2010 22:34:48 +0200

At Janteloven bestemt ikke kun trives i den danske andedam, er tydeligt for enhver, der har fulgt bare en smule med i den megen heftige medievirak i forbindelse med Apples lancering af deres seneste stykke legetøj til voksne, iPhone 4. Efter adskillige succesfulde og opsigtsvækkende produkter, har Apple tilsyneladende denne gang vist sig fra en menneskelig side og leveret et ikke-fejlfrit produkt, og det skal jeg da ellers love for, har fået den samlede horde af globale medier til mere eller mindre at udråbe iPhone 4 til den moderne verdens sande fjende #1. Hvorfor rapportere om sult, krige, finanskrise m.v., når man tilsyneladende endelig kan få skovlen under Apple? Lad det være sagt med det samme: Apple har fået så rigeligt med positiv omtale - også for meget. Og ja, hypen omkring f.eks. iPhone-lanceringerne har været voldsomt overdrevne. Men det er vel mediernes egen skyld - ikke Apples -, og i stedet for at se kritisk i egen barm, er det nu som om at medierne kollektivt er blevet enige om en overreageret og forholdsvis usaglig modreaktion efter en årrække, hvor de har været spændt for Apples kompetente markedsføringsafdeling. For hvis man kigger på fakta i forbindelse med den såkaldte 'Antennagate', er det bemærkelsesværdigt få kunder (ca. 0,5%), der har klaget til Apple over den nye iPhones modtageforhold, der ellers er omdrejningspunkt for hele miseren. Langt færre købere har klaget over den nye telefon end ved lanceringerne af tidligere modeller, samtidig med at Apple aldrig har solgt så mange eksemplarer af noget produkt på så kort tid end iPhone 4. Hvis det var mig, der havde givet over 5.000 kr. for en telefon, jeg ikke var tilfreds med, havde jeg forlangt mine penge tilbage - hvilket Apple også tilbyder - men det er der heller ikke særligt mange, der har gjort (kun 1,7% af køberne - mod 6% ved lanceringen af den tidligere model, 3Gs). Tværtimod bugner nettet med tonsvis af imponerede brugeranmeldelser fra folk, der rent faktisk har anvendt telefonen, og flere af de store, etablerede og velrenommerede gadget-sites og -magasiner har i fælles flok udråbt iPhone 4 til den bedste smartphone på markedet (!).Bemærkelsesværdigt er det også, at lydkvaliteten ved opkald med iPhone 4 ifølge anmeldere er markant bedre, end når man bruger 3Gs, ligesom man til Apples forsvar også skal nævne, at det er påvist på adskillige andre smartphones fra konkurrerende mærker, at signalstyrken påvirkes af, om man holder på den indbyggede antenne. Men iPhone 4 er da langt fra perfekt. En af grundene til, at jeg personligt ikke pt. regner med at opgradere fra min elskede 3Gs er f.eks., at jeg er skuffet over, at harddiskmængden ikke er blevet forøget i den nye model, ligesom jeg har svært ved at se mange deciderede nye, brugbare hardware-features, når man har en 3Gs med det nye iOS4-software og husker på, at prisen altså forventes at være over 5.000 kr. for en iPhone 4.Tilsvarende har Apple ikke just håndteret situationen elegant, og der er garanteret også nogle, der har oplevet reelle problemer med signalstyrken i form af tabte opkald m.v. Men det virker som sagt som om, at der er tale om forholdsvis få brugere fortrinsvis i områder med særligt dårlig dækning (hvilket sjældent er et problem i Danmark), og når man lancerer sit nye guldæg, der tilmed sælger og anmeldes bedre end de tidligere modeller, kan jeg egentlig godt forstå, at man ikke lægger sig fladt på maven fra Apples side. I mine øjne må man som virksomhed gerne være stolt af sit produkt, og sålænge man ikke tvinger nogen til at købe det og tilmed tilbyder utilfredse kunder deres penge retur, hvad er så problemet? Hvis jeg var blandt de 98,3% tilfredse kunder, ville jeg efterhånden være en smule træt af at læse spalter op og spalter ned om, hvor elendigt mit nye yndlingslegetøj er, og den virkelige histori[...]

En gammel mands bekymring for de unge piger

Mon, 12 Apr 2010 12:01:49 +0200

Tillad mig for en kort bemærkning at fremstå ældre og surere end min fødselsattest umiddelbart lægger op til. For efter et forår i selskab med tidens tv-udbud er jeg oprigtigt bekymret for, at medierne stille og roligt er ved at indoktrinere og degenerere vores unge generation – særligt de unge teenagepiger – i en ualmindeligt sørgelig retning.

For hvilke tv-programmer er det, som den gennemsnitligt forvirrede og sårbare 15-årige pige kan spejle sig i - og som også til overflod præger dagspressen og webaviserne?

Svaret er en i skræmmende grad fordummende og fornedrende fremstilling af ungdommen i almindelighed og de unge piger i særdeleshed: Paradise Hotel, De unge mødre, Dagens Mand, Singleliv, X Factor mv. Mere eller mindre sygelige programmer, hvor kriteriet for deltagelse særligt hvad pigerne angår synes at være, at man skal sprede ben, udelukkende går op i overflade, har en intelligenskvotient på 50 og/eller tilhører de få ’heldige’, som kan og vil sælge sin identitet for at være en lille brik i det store, overhypede talentshowshysteri.

Men nå ja, så er man jo også sikret de nok så berømte og berygtede 15 minutters berømmelse i mediernes søgelys, og det er som om opmærksomheden i sig selv er vigtigere end alt andet. Det handler om at blive hørt og set – koste hvad det vil af integritet og selvrespekt.

Mest harm er jeg over et program som Dagens Mand på TV 2. Mens man nemmere – også som ung – kan distancere sig fra det kunstige og tydeligvis stærkt koreograferede Paradise-univers, som på alle måder foregår langt fra de flestes virkelighed, er Dagens Mand et program med ’virkelige’ mennesker i et virkeligt setup. Jagten på kærligheden udstilles som et gedemarked af en anden verden, hvor de stakkels mænd fravælges af de skarpsindige kvinders meget specifikke ønsker og smag.

Selv om mændenes ydmygelse får romerske gladiatorers til at blegne ved sammenligning, er det de kvindelige deltageres manglende jordforbindelse, der er mest bemærkelsesværdig. Eller skræmmende om man vil. Det kan være den mindste ting som skovalg eller farve på stuevæggen, som gør udfaldet – i hvert fald ifølge pigerne selv – når det ubarmhjertige udskillelsesløb går i gang, men slipper man som fyr gennem nåleøjet, bliver man ofte overdænget med eksplicitte seksuelle tilnærmelser, som får seeren til at overveje, hvorvidt tøserne er købt og betalt fra Skelbækgade.

At et program så langt under bæltestedet med så sørgelige fremstillinger af køn og kærlighed kan finde frem til primetimen på TV 2’s hovedkanal, er om noget et vidnesbyrd på, hvor alvorlig problematikken er. Én ting er, at Paradise Hotel og Singleliv m.v. er placeret på små nichekanaler sidst på aftenen, men at Familien Danmark kan åbne for den mest sete tv-kanal i den bedste sendetid og støde på Dagens Mand, nærmer sig det forkastelige.

TV 2 er dog ikke den eneste eller største synder. Såvel skrevne som audiovisuelle medier bør se sig selv gevaldigt i øjnene i disse år og overveje, om man bør tænke på andet end læser- og seertal. I bedste fald taler tidens medialiserede ungdomsudbud til laveste fællesnævner – i værste fald er vi ved at udklække en generation af selvfikserede (medie)ludere.

'You & I' - en lille sang om kærlighed

Tue, 02 Mar 2010 12:14:35 +0100

Foråret er kommet - ihvertfald ifølge kalenderen - og dermed er sæsonen for kærlighedssange også skudt i gang. Min 14-årige lillebror og jeg har begået et beskedent bud på en sådan, og vi vil blive beærede, hvis I vil lægge ører og øjne til:

(object) (embed)

Sangen er komponeret af Mads og Søren Langelund, tekst af Søren Langelund. // Guitarer og trommer: Mads Langelund, klaver og bas: Andreas Heinz, vokaler: Søren Langelund. // Produceret og arrangeret af Mads Langelund, Søren Langelund og Andreas Heinz. // Optaget fra november 2009 - februar 2010.


You and I

You and I
Are like stars and night sky
You and I
Are like tears and goodbye

You and I
Are like stars and night sky

I breathe
I breathe the beat of your heart
A feeling
A feeling of never apart

You and I

I breathe
I breathe the beat of your heart
A feeling of never apart

You and I
Are like stars and night sky
You and I
Are like tears and goodbye