Subscribe: musses-hverdag
http://musses-hverdag.blogspot.com/feeds/posts/default
Added By: Feedage Forager Feedage Grade B rated
Language: Danish
Tags:
bare  blev  bog  denne  gang  godt  helt  lidt  lige  lille  man  med  noget  også    sidste  skal    var 
Rate this Feed
Rate this feedRate this feedRate this feedRate this feedRate this feed
Rate this feed 1 starRate this feed 2 starRate this feed 3 starRate this feed 4 starRate this feed 5 star

Comments (0)

Feed Details and Statistics Feed Statistics
Preview: musses-hverdag

musses-hverdag





Updated: 2018-03-05T17:11:19.510+01:00

 



Farvel oktober

2016-10-31T17:26:52.822+01:00

Oktober var en måned fyldt med alt muligt. Bilen, der NÆSTEN stod af, barnedåb, ferie og ikke mindst dejlige gæster i mange dage. Når jeg kigger på mine billeder, kan jeg se, at jeg trods alt også har fået lavet en del håndarbejde. Der er lidt "bestillinger", som endnu ikke kan vises frem. Men der er også strikket en "nummer to" af Annas sommercardigan fra petiteknit. Denne gang i lysegrå og med stribede knapper i forskellige farver:


Jeg har lyttet en rigtig god bog, Øen af Victoria Hislop:


Det er en skøn roman, der handler om en tid i Grækenland, hvor spedalske blev "opbevaret" på en lille ø indtil de døde. Man følger specielt en familie, der bliver ramt, men en interessant vinkel er også opbygningen af det lille øsamfund og livet der. Der trækkes også tråde til nutiden. Jeg har været vældig godt underholdt, kan jeg sige, - en bog, der kan anbefales.

Jeg lægger an til at slutte mit blogliv. Det er ikke let, men blogland bliver mere og mere dødt. Få besøgende, få kommentarer, få opslag hos de fleste af dem, jeg følger. Så om lidt, - når jeg lige får taget mig sammen, så kommer jeg heller ikke på besøg hos andre eller fortæller nyt fra hverdagen her på stedet. Instagram er det nye sort. Jeg skal bare liiige.....






18 kommentarer

2016-10-23T09:45:22.288+02:00

Ferien er slut, og der har været tid til både det vilde og det stille. En af de gode oplevelser var et besøg på Vrads Station med lækker, lækker med og "Salon" med Pernille Aalund. Meget levende og inspirerende. Aftenen sluttede med en lille "omvendt værtindegave", - altså en gave fra værtinden Anne, til alle gæster. Hun klippede resolut stiklinger fra vinduernes pelargonier, så vi kunne få vores helt egen "Vrads-pelargonie" med hjem. 


Jeg har fået strikket en lille ting, - "Lillebrors romper" hedder opskriften, som er fra petiteknit (findes også på instagram). Der er fine, gule træknapper i:


Lyskæderne sniger sig ind, - både inde og ude:


Der er altså kun en god måned til 1.søndag i Advent. Jeg siger det bare!




Efterår

2016-10-19T12:12:28.048+02:00

Den sidste lille gæst har vinket med sutten i munden og tilbage er der kun at rydde op og glæde sig til næste besøg:


De sidste knapper nåede lige at blive syet i den fine trøje (opskriften hedder Annas Sommercardigan), så den kunne komme med til København:


Der er planer om oprydning og rengøring i fred og ro, og efterårsstemningen er allerede slået an både ude og inde:


Hvid hyacint, som jeg bare slet ikke kunne gå forbi:


Der er dage af ferien tilbage at nyde og det gør simpelthen ikke spor.




17 kommentarer

2016-10-17T19:33:31.456+02:00

Efterårsferien er skudt i gang med gæster og barnedåb og masser af hygge. Og nu kan jeg så endelig afsløre, hvad gaven til dåbsbarnet er blevet. De fire første børnebørn er jo piger, og de har alle fået en hjemmesyet lift med dukke og masser af strikket/hæklet/syet udstyr. Den sidste lille er en dreng, og uden at gå ind i spændende diskussioner om køn og ligestilling, så bestemte jeg, at han skulle have noget andet. En sangkuffert.Og den blev fabrikeret med hæklede figurer til ni forskellige børnesange.Hjulene på bussen:Tingelingelater:Mariehønen Evigglad:Giraffen Gumle:En lille nisse rejste:En elefant kom marcherende:Tre små ællinger (opskrift fra handmadebyhenriette):Blæksprutten Olsen:Se min kjole:Sangene blev lamineret (med en fin lille håndtegning af Maria Kirkeby):Og i kufferten var også en akvarel fra sortillustration (aka Bonderøvens kone):Så skulle lille Aksel jo heller ikke snydes for sit eget tæppe:Her er den samlede kuffert:Og til sidst et parhagesmække til beskyttelse af den hundrede år gamle dåbskjole:Dåbsindlægget slutter med en hint til den føromtalte kønsdebat, som forleden fik fornyet aktualitet i Den store bagedyst. Der var nemlig lavet en ægte dåbskage:[...]



Småting

2016-10-01T20:10:32.612+02:00


Gavekassen bliver hurtigt tømt, så imens jeg venter inspiration til det næste projekt, har jeg hæklet lidt af mine rester.

Hagesmække i sarte blå farver:


En karklud (til mit eget køkken):


Og så har jeg strikket et par små futter i alpaca:


Sidste søndags rengøringsiver resulterede i en færdig lydbog, Morder-Anders og hans venner:


Jonas Jonasson, (som også har skrevet "Den hundredårige...) fortsætter med humor og bid og fuldstændig syret virkelighed. Jeg kluklo mig igennem bogen. Den er altså så sjov og urealistisk på den helt troværdige måde. Det er slet ikke til at forestille sig, at en morder, en receptionist og en falleret præst kan være hovedpersoner i en rodet og helt skør handling, der kan holde sådan en jordbunden jyde som mig fuldstændig underholdt hele vejen igennem. Men læs den selv.




Imens

2016-09-24T20:39:58.221+02:00

Imens jeg læser..., eller stryger...., eller går tur....., eller gør rent, - ja så lytter jeg jo altså bøger. Hvis ikke jeg kunne det, ville jeg ganske enkelt ikke få læst et ord. Men nu kan jeg altså godt koncentrere mig om lydbøger, og derfor får jeg kværnet den ene bog efter den anden. Et  udpluk af de sidste her:

Jan Guillous Blå stjerne er en del af hans "århundrede-serie". Og det eneste, der er ærgerligt ved de bøger er, at der er så længe til den næste. Endnu et dejligt genhør med Familien Lauritsen.


Inger Gammelgaard Madsen skriver krimier med udgangspunkt i Aarhus. Hovedpersonen er italiener af oprindelse og i denne bog sendt på ufrivillig ferie i sit hjemland. Det bliver det bestemt ikke mindre spændende af. Hvis du vil læse Aarhus-krimier, så kan du med fordel starte fra nummer ét i rækken og få det hele med.


Anna Grue har skrevet den dejligste bog. En rigtig sommer-roman. Ung italiensk pige, alvorlig baggrund, livsmod, kærlighed, umage venskab. Bare læs den


Sidst, men ikke mindst Lone Theils´ Pigerne fra Englandsbåden. Dansk krimi, seriemorder, England, uventet slutning, spænding. Den var altså OGSÅ god.


Måske har jeg læst flere, men jeg kan ikke huske det. Nu er det svensk humor, der er i ørerne, og det er passende til søndagens rengørings-planer. Jeg har ladet op, så der er til mange timer. Yeah.




Hej igen

2016-09-19T04:51:47.722+02:00

Der arbejdes. Med ekstra timer og skoleårsstart fylder det det meste, og sådan må det være. Derfor en meeeeget forsømt blog. Men håndarbejde bliver der trods alt lavet, så en lille opdatering på, hvad der er blevet færdigt på det sidste kan nok være på sin plads.Jeg har strikket små ballonspencere til mine børnebørn. Opskriften er Tankestreg fra Geilsk, og garnet er Linwool fra garnudsalg.dkStørrelse 2 år:Størrelse 2 år:Størrelse 1 år:Størrelse 1 år:Og så en lille sweater i str. 6 mdr, Nordpå af Liselotte Weller fra garnudsalg.dk og garn fra samme sted, uld-silke-blanding købt på tilbud engang....Og her er så hele flokken (det er næsten som at have besøg af sine børnebørn, når de sådan ligger der på rad og række, tihi)Mindstemand har så også fået sin udgave af miniislænder i størrelse 6 mdr. med grønne kanter. Garnet er igen fra garnudsalg.dk : cottonwool med en tråd superfine alpaka, nok min yndlingsblanding. Hold op, hvor er det blødt og dejligt at strikke med.Der er også lyttet en masse bøger færdige, men dem må I høre om en anden gang. [...]



Bogsommer

2016-07-23T07:49:37.115+02:00

Det var åbenbart det, den blev, - en rigtig bogsommer. Siden jeg fik ferie har jeg lyttet 5 bøger færdige, og den sjette er allerede godt i vej. Som jeg  har skrevet før, er det fantastisk med lydbøger, som jo kan lyttes, mens man laver noget andet, men denne sommer har jeg prøvet at lytte bøger sammen med en anden, - på en lang biltur og på terrassen i sommerhuset, og det var også skønt.Først hørte jeg Gengældelsen af Steffen Jacobsen:En rigtig god, barsk  og spændende krimi om et stort terrorangreb i København. Hovedpersonen, den kvindelige politimand Lene, er noget ude i tovene efter at have mistet sin datter, og foretager sig mange overskridende ting. Måske ikke helt realistisk, og så alligevel..... Hvad ved vi egentlig om politiets arbejdsmetoder og justitsministre og alt det? Så blev det til fælles lytning af Bodil Jørgensens biografi:Åh, som den da var god. Og som det da var trist, da den var færdig. Bodil Jørgensen er virkelig værd at "gæste" med sine store tanker om liv og død og alt der imellem. (Der var lige lidt med oplæsningen...., man kunne godt foreslå lidt forarbejde, hvis man skal læse en bog op, og ved med sig selv, at der godt nok er meget indenfor kultur og dannelse, man ikke lige kender)Læs den, for pokker.Inspireret af P1-programmet Sommergæsten, hvor Elisabeth Møller Jensen var gæst fandt vi så hendes bog Dengang i Lemvig til fælles terrasselytning:Forfatteren er tidligere direktør i Kvinfo gennem mange år, og hun har skrevet sin erindringsbog for at få hold på sin egen barndom i 50´erne og 60´erne, og ikke mindst på forholdet til moderen. En helt igennem fantastisk bog, der ikke bare beskriver forfatterens barndom, men også min og alle andres, der voksede op på den tid. Her var der også tristesse, da bogen var slut.Men så var der jo tid til en ny bog, Rosa af Lotte og Søren Hammer:Jeg har læst alle søskendeparrets krimier med stor fornøjelse. Rosa er ikke en krimi, men handler om de sidste måneder af 2. Verdenskrig og om nogle gymnasiekammerater i en lille by. Der er frihedskamp og forelskelser, der er klasseforskel, der er rygter og mistillid, der er venskab og ondskab. Og en meget overraskende slutning. Virkelig værd at læse, hvis man vil mindes om, hvad krig og ulighed kan gøre ved mennesker.Og så til sidst Hambros Alle 7-9-13:4Bogen handler om familierne i tre huse på Hambros Alle i Hellerup. De kendte og riges paradis, men bag facaderne er der store dramaer. En letlæst bog, som alligevel ejer noget dybde, - hvem klarer kriserne, hvem narrer hvem, hvad driver os mennesker. Jeg synes bogen var god, og den passer lige til liggestolen i haven.En del af bøgerne er lyttet på Bornholm med strikketøj i hænderne og denne fantastiske solopgangsudsigt:Men Aarhusbugten kan nu også være med på solopgange og morgenstille vand:Vandet er koldt. Vinterbadning om sommeren er ikke så sjovt som om vinteren, mærkeligt nok. Men så må man jo nyde lunheden på terrassen, og det er heller ikke så ringe.[...]



Hvad med lidt solskin?

2016-07-12T06:59:04.546+02:00

Jeg spørger bare. Det nytter ikke noget at klage over vejret, - det har min erfaring dog lært mig, - og det er sådan set fint vejr til at strikke og ordne og hvile og se tv, så det går jo nok.

Lidt håndarbejde er det blevet til.

Ellinors blebukser (størrelse helt nyfødt)fra petiteknit :


Barselsgave:


Med kanin i lommen:


Og endnu et par fine blebukser, denne gang størrelse 6-9 mdr.:


Der bliver også læst, altså lyttet. Marklund har gjort det igen. Og angiveligt for sidste gang. En rigtig veldrejet og spændende krimi om Annika Bengtzon. Jeg nød at lytte og den var alt for hurtigt færdig.


Skyerne hænger tungt denne morgen, men der er kaffe og strikketøj inden for rækkevidde. Ferie er godt.




Ro

2016-07-02T09:58:15.102+02:00

Der er sommerferie nu. Det vil tage nogle dage, før jeg er i feriemode, men det skal nok komme, og der er allermest ro på programmet.Jeg har som sædvanlig gang i håndarbejde, som er hemmeligt, men helt usædvanligt har jeg lavet noget til mig selv, som kan vises frem.Jeg har ladet mig inspirere af noget af det mest strikkede for tiden, nemlig "Skråplan", designet af Liselotte Weller. Jeg er bare slet ikke til noget asymetrisk, så jeg strikkede "bare" et helt symmetrisk tørklæde i ret og brugte farveforslag fra den oprindelige opskrift. Og garnet havde jeg liggende, - cottonwool fra garnudsalg.dk. Lækkert og blødt og yndlings. Og lidt svært at fotografere på grund af længden.                                                         Nogen skulle måske tro, at jeg er holdt op med at lytte bøger. Dét er jeg ikke. Og det er faktisk blevet til mange timers lytning siden sidste beretning.Først blev det til Fredrik Backmans skønne "Britt-Marie var her". Læs den, læs den, læs den. Humor på aller højeste plan med masser af dybde. Natron får en helt ny betydning. Og der er en smule Britt-Marie i de fleste (i hvert fald i mig). :Så en fin, svensk krimi af Sofie Sarenbrant. Der er ikke så meget at sige om den, men er du til klassisk svensk krimi, så går du ikke galt her:                                                             Sidst en bog, som ALLE taler om for tiden. Jeg glædede mig sådan til at komme i gang, for ud over at den var god, så er det også første del af en serie på fire bøger. Italien, venindeskab, what´s not to like? Og så er det, jeg må gå til bekendelse. Jeg holdt ud og holdt ud og nåede hen over halvdelen, fordi det måtte jo komme.... Men det gjorde det ikke. Ikke for mig. Så det blev et farvel til de bøger. Måske fungerer det for dig, så giv dem en chance.Fik jeg nævnt, at det er ferie? Imens jeg skrev indlægget er solen kommet frem. Lørdag er uden planer. Yes.[...]



Gaver ....

2016-06-19T20:46:41.892+02:00

Der har været gang i festlighederne den seneste tid. De to små piger, som jeg blev mormor og farmor til omkring jul er begge blevet døbt, og de skulle selvfølgelig have en dåbsgave.

Hjemmesyet lift (mønster fra Miras Dukketøj), og dukke med forskelligt tilbehør:


Og der skal bestemt ikke gøres forskel:


Der var også en lille dreng i omgangskredsen, der skulle døbes, og han fik en dragt med kanin i lommen:


Dagen i dag er brugt til havearbejde og 11 sække er fyldt med hækafklip og diverse. Kroppen beder om sofa og jeg lytter. Nu!




I sommervarmen....

2016-06-05T09:44:01.277+02:00

Lidt fabrikeres der jo, og jeg må hellere vise frem, så jeg stadig har min "håndarbejdssamling" her på bloggen.

Storesøster/lillesøster-kjoler med gamacher til (og kanin i lommen):


Fine kraver i to størrelser. Opskriften hedder "Lille Elviras krave":


Og en bluse i alpaca, - lidt varm i disse dage. Opskriften er "Paelas kragegenser", men kraven er tilrettet efter "Almas flæsebody"


Mit ene kor holdt sommerfest i aftes med denne udsigt og indisk mad. Behøver jeg sige, at det var forrygende?


Og sådan endte det.....





Tja, bum, bum...

2016-05-21T07:45:22.179+02:00

Det giver vist ingen mening at have en blog, som man ikke skriver på..... Men inden jeg lukker helt ned, så kan jeg da dokumentere, at hænderne er flittige her på matriklen.Lidt lunt til en sommerbaby:Rajas raglan:Bluse (brun) med katte:Og lidt til savl...:Lillebrors romper, - en ny yndlingsopskrift fra petiteknit:Og en mere:Og en fin cardigan:Kattebluse, nu i grå:Lillebrors romper, nu med træknapper:Lidt lunt til små pigefødder:Kanin:Og en fin kjole med kanin i lommen:Min østjyske kaninfarm:Sommerdragt, størrelse 56, - med kanin:Lige et par futter mere:Alt garn er fra garnudsalg.dk, og man kan overhovedet ikke se, at der er svundet i lageret. Ærgerligt nok, for jeg kunne godt snart bruge en lille udflugt til Gug.[...]



Tiden går

2016-04-10T07:32:37.891+02:00

Jeg er her endnu. Og jeg laver også håndarbejde. Hver dag, faktisk. Og noget af det kan vises frem, så det vil jeg ile med at gøre.

Der er lavet to "kusinesweatre" mere, denne gang i størrelse 6 mdr. Opskriften er stadig "Nordpå" fra garnudsalg. dk og garnet silkwool fra samme sted:



Der er også lavet et lille babytæppe til en barselsgave:


Der er også lavet andet, der må vente lidt på fremvisning. Foråret nydes imens, og det tiltagende lys gør godt. Rigtig godt.




Påskeferie

2016-03-23T19:21:18.378+01:00

Der er påskeferie og nok at nyde. Lidt kan jeg dele her på kanalen.

Kusine-sweatre. "Nordpå" af Liselotte Weller i str. 2 år, strikket i silk-wool fra samme firma:


Et par karklude i tykt bomuld:


Der er kommet en smule påskepynt op:



Og så har jeg simpelthen hørt den fedeste krimi. Så spændende, så indviklet, så nuancerede personer, godt indlæst af Karsten Pharao. Læs den, - men start med de andre i serien, hvis du ikke har læst dem.


Ferien har fart på. Jeg prøver at følge med.




Småtterier, - igen

2016-03-13T08:17:59.509+01:00

På trods af overskriften vil jeg nu alligevel starte med noget, der ikke er småt, - nemlig en stor roman, som jeg er blevet færdig med at lytte.Herbjørg Wassmos "Hundrede år":Det er en storslået og flot roman, der handler om forfatterens egne formødre tre generationer tilbage. Samtidig er det jo en skøn beskrivelse af udviklingen i kvinders forhold gennem hundrede år. Interessant og vedkommende er den. For en gangs skyld ønskede jeg nogen gange undervejs, at jeg havde læst på papir, for det var ærligt talt ind imellem svært at holde rede på, hvor vi var. Men nu hvor jeg er færdig, har det alligevel været alle timerne værd. Jeg kan bestemt anbefale bogen.Og nu kommer "det små" ind i billedet. Nemlig et par småting, som er hoppet af nålen:Jeg HAR altså gang i større håndarbejder, men de skal jo lige til de rette ejermænd først, så det må vente lidt med fremvisningen.Lørdagen blev brugt til krimimesse i Horsens. Et rigtig dejligt arrangement med masser af forfatteroptrædender, store mængder af fristende bøger og skønne omgivelser. Det foregår i det nedlagte fængsel i Horsens, og det er bare en god idé. Så passende, faktisk.Og som det kan ses på det nederste billede, så var det igen "det grå guld", der var af huse.....Hvad skal søndagen så bruges på? Der skal selvfølgelig lyttes krimi imens den store rengøringskaravane går sin gang over matriklen. Det kan kun gå for langsomt.[...]



Grøn....

2016-03-05T11:11:48.735+01:00

Nu i to forskellige modeller, og med reference til en sang.....Grøn er vårens smæk:Opskrift til den firkantede er lige her.Grøn er vårens hæk er en af mine absolutte yndlinge, og den skal køre rundt i hovedet i dag, hvor regnen siler ned og prøver at mørkne sindet... Sangen har de skønneste billeder af ungdom og flirt og piger med hatte og selvom den ender lidt trist, så er der den skønneste stemning. Vil du nynne med?Grøn er vårens hækTekst: Poul Martin Møller, 1819Melodi: Niels W. Gade, 1851Grøn er vårens hæk,kåben kastes væk,jomfruer sig alt på volden sole.Luften er så smuk,deres længselssukkendes let på deres silkekjole.Nu har viben æg,pilen dygtig skæg,og violen småt på volden pipper.Gåsen sine smålærer flittig gå,skaden vindigt med sin hale vipperSvenden med sin brudgår i haven ud,på de grønne sko hun synes danse.Ak, hvor hun er let!foden er så net.Pogen sælger til dem grønne kranse.Storken er så travlhøjt på bondens gavl,og de røde fødder næbbet slibe.Høkren med sin vivgår for tidsfordrivmed sin sølvbeslagne merskumspibe.Hulde piger små,røde, hvide, blå,sender deres blikke rundt som pile.Og som krigerflagi det kælne slagsilkebånd fra liljenakken ile.Aftnen driver på,mens de skønne gå,bare de dem ikke skal forkøle.Hvilken yndig strøm,barmen blir så øm,man mit hjerte kan på vesten føle.I den tavse nat,som en stor dukat,månen stænker guld på alle grene.Ak, de skønne svandtjo fra hver en kant.Det er tungt, man skal gå hjem alene.[...]



Vådt

2016-03-02T16:01:55.639+01:00

Selvom der lå sne i morges, så var den væk, før vi nåede at blinke, og til gengæld har regnen silet ned hele dagen. Du milde, hvor får vi meget vand fra oven, - det føles som langt mere, end det plejer, og noget tyder på, at den følelse er rigtig. 2015 blev et af de vådeste år, der nogensinde er målt.

Klimaforandringer eller ej, - det er blevet utroligt moderne at "være grøn". Den bølge hopper jeg på med et par grønne hagesmække:


De er oven i købet hæklet af rester (stop garnspild, du ved...) og af ulønnet, frivillig arbejdskraft (det er jo også blevet moderne for at få enderne til at nå sammen....), - så jeg er helt med på beatet. 
Det der med at "være grøn" betød ellers noget helt andet, da jeg var barn. Da var det lig med uerfaren, og dét var ikke nogen hædersbevisning. Jeg siger det bare.




Så er du atter nær....

2016-02-29T15:46:26.077+01:00

Ja, det skulle jo have været forår i dag, - men d. 29. kom ind fra højre og forlænger vinteren. Solen har dog forstået, at foråret er så tæt på.....

Lidt indkøb fra torvet forleden:


Og så er der elimineret lidt rester fra kurven (jeg kan garantere, at det ikke kan ses....):


Vi slutter med den fineste sang til foråret, som snart er her:

Det er i dag et vejr - et solskinsvejr!
O, søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til en, som jeg har kær.







Hverdag

2016-02-22T16:13:12.695+01:00

Hverdagen snurrer igen. Det er godt at opleve, at det nu næsten bliver lyst, mens jeg kører på arbejde.
Og i skrivende stund holder bygerne pause, - der er lyspunkter, det er der.

Der var opstået hue-nød i København, så postvæsenet har bragt denne lille klassiker frem:


Når solen lige skinner for en stund, ser man tydeligt, at jeg "snød" med rengøringen i weekenden. Skal jeg gå i gang, eller bare vente på, at det bliver overskyet, så det ikke ses....?




Lakker mod enden ....

2016-02-19T07:15:36.172+01:00

En dejlig ferie nærmer sig en afslutning. Der er lavet lidt af hvert, - noget og ingenting, og sådan er de bedste ferier. Først og fremmest samvær med de nære og en del håndarbejde. Noget kan ikke vises frem, men så kan jeg da lige vise et par frembringelser, der nu er afleveret til rette ejere.

To næsten ens "mini-islændere" til de nyeste børnebørn:



De er strikket i cottonwool og superfine alpaca, - blødere end bløde, - garn fra garnudsalg.dk

Garnudsalg blev i øvrigt også besøgt til strikkecafé i denne uge, men det blev ikke gennemfotograferet, - jeg havde alt for travlt med at strikke, - og købe lidt til lageret. Jeg manglede jo egentlig ikke.....




En gave

2016-02-15T18:05:07.400+01:00

Den fineste blomst, - frossen erantis, plukket af barnehånd i morges, - til farmor.


Jamen så bliver man da bare glad og taknemmelig.




Ferietid

2016-02-13T07:09:14.531+01:00

Der bliver altså stadig fabrikeret en smule håndarbejde her på matriklen. Noget kan ikke helt vises frem endnu, men det må jo så blive senere. Andet er afleveret og taget i brug.

De "store" børnebørns dukker har fået nye forårsjakker. Med velcro, selvfølgelig, for det sjoveste er jo at tage dem af og på. Mønstret er købt lige her:


Der er også strikket to meter halstørklæde i det blødeste, bløde tweed fra garnudsalg.dk:





Det er ferietid. Nogen gange er der bare så travlt op til en ferie, at man er nødt til at bruge nogen dage til at komme sig, så man rigtigt kan nyde. Jeg har sat weekenden af til dét.
Og imens jeg gearer ned, kan jeg jo lægge planer. Ikke vilde, - men planer.
Om lidt er der nybagte boller. Dagens anden kop kaffe er næsten drukket, og lørdagen er lang endnu. Aaaahhhh....




Bøger til glæde

2016-02-07T07:35:07.295+01:00

Jeg er blevet færdig med en serie slægtsromaner fra Norge. De foregår i 1800-tallet og beskriver en familie set gennem tre kvinders øjne. De barske forhold i de små landsbyer, fattigdom og skønne somre på sæteren, begrænsede udfoldelsesmuligheder for de unge (og de gamle), store følelser, familiebånd på godt og ondt, - bøgerne har det hele.Jeg er vild med de bøger. De har det hele. Og hvis du kan lide at læse slægtsromaner, kan lide Norge, og kan lide at læse om en tid, hvor forholdene var meget anderledes, om kvinders begrænsninger , så skulle du skynde dig at finde dem på biblioteket. Jeg har lyttet dem, og nydt hvert minut. Jeg er også vild med perlehyacinter og søndage med to-do-lister og noget, der føles som god tid. [...]



Når du ser.....

2016-01-26T17:53:49.708+01:00

I sidste indlæg lovede jeg at fortælle om en god bog. Før jul fik jeg en bog forærende af forfatterne, - lige frisk fra trykken. Forfatterægteparret havde begået deres 2. krimi, og jeg havde været meget begejstret for den første (Den endelige løsning), så måske jeg havde lyst at læse den nye....?
Dét havde jeg. Næsten 500 sider rigtig spændende krimi.


Den første bog tog udgangspunkt i et mord i Ebeltoft, men fortalte samtidig historien om sudetertyskerne og Tjekkiet og Tyskland og 2. Verdenskrig. 
I den sidste bog, som hedder "Når du ser ned i en afgrund", sker der et mord i Gl. Rye, og det starter en lang historie med flere mord, og samtidig en rejse gennem sigøjnernes historie, afstikkere til både Prag og Sydfrankrig. Krimigåden udfoldes på spændende vis og spændingen holdes helt til enden. Gåden er smukt flettet sammen med sigøjnertemaet, som man samtidig lærer en del om.
Jeg har været rigtig godt underholdt, og jeg anbefaler på det varmeste, at du tager en afstikker til dette mindre kendte forfatterpar. Du risikerer, at blive lidt klogere, og samtidig få nogle gode timer i lænestolen, og det er vel en risiko, der er værd at tage.

Synes du også, det dufter af forår?


Denne smukke potte har jeg fået, - i dag gav jeg mig selv lidt perlehyacinter. Bare fordi.