Subscribe: Newyorkerbyheart
http://newyorkerbyheart.blogspot.com/feeds/posts/default
Added By: Feedage Forager Feedage Grade B rated
Language: Danish
Tags:
bare  dejen  dem  godt  lad  lidt  med  minutter  når  også    salt  sammen  skal  skulle    var  være 
Rate this Feed
Rate this feedRate this feedRate this feedRate this feedRate this feed
Rate this feed 1 starRate this feed 2 starRate this feed 3 starRate this feed 4 starRate this feed 5 star

Comments (0)

Feed Details and Statistics Feed Statistics
Preview: Newyorkerbyheart

Newyorkerbyheart



- passion for mad, bøger, min kat, USA og mit liv.........



Updated: 2017-07-29T09:43:42.422+02:00

 



Boganmeldelse: Djævlens ansigt af Øbro og Tornbjerg, Politikens Forlag..........

2011-11-07T20:51:20.181+01:00


Jeg er blevet færdig med "Djævlens ansigt" Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg, Politikens Forlag. Hvor jeg var ret glad for "Skrig under vand", deres første bog, så er jeg noget mere behersket ved denne bog. Den spiller bare ikke rigtig.

Det er igen profileringseksperten Katrine Wraa og betjenten Jens Høgh, som er hovedpersonerne i bogen.
Bogen starter med at man finder en afbrændt bil med et forkullet lig i, liget af en kvinde. Det viser sig snart, at kvinden faktisk var i live, da bilen blev brændt af. Nu går jagten så ind for at finde ud af hvem morderen er og det fører dem til Danmarks rockermiljø og barske kriminelle, noget der skal vise sig at være livstruende........

At plottet for mig ikke rigtigt virker det er en ting, men desværre er der også en kærlighedshistorie der lige skal flettes ind i. Jeg forstår bare ikke hvorfor, der absolut skal en kærlighedshistorie ind i en krimi. Jeg kan forstå det i visse tilfælde hvor det føles naturligt på en eller anden måde, men i denne bog hvor det faktisk optager ret meget plads, da irriterede det mig ret så meget. Hvis jeg ville læse om romantik, så valgte jeg Danielle Steel-bøger i stedet for.

For mig virkede denne bog bare ikke. "Skrig under vand" var bare så lovende og jeg havde glædet mig til denne, men jeg blev desværre skuffet.

Djævlens ansigt af Øbro og Tornbjerg, Politikens Forlag, 320 sider. Kan bl. a. købes hos Saxo til kr. 350,-.



Spaghetti bolognese med rodfrugter (Spis Bedre, nr. 11/2011).............

2011-11-06T22:01:45.488+01:00

 Løg og bladselleri sauteres, til det bliver klart og blødt........ Hakket kød tilsættes og brunes, derefter tomatpuré, tørrede krydderier og hvidløg - lad det stege lidt..........inden de revne grøntsager/rodfrugter kommes i.......... Jeg brugte "fire roasted tomatoes" (hjembragt fra New York) og Mutti San Marzano tomater........ ..........som kommes i gryden......... Det hele simrer i så lang tid som muligt og så kommer det til at se sådan ud.........Aftenens tallerken - dog med macaroni og ikke spaghetti........I dag har vi fået spaghetti og kødsovs - eller rettere macaroni og kødsovs. Måske man ikke serverer macaroni sammen med kødsovs i Italien, men det var altså det jeg havde lyst til i aften. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid elsket macaroni - og det smager jo ikke anderledes end spaghetti - det er bare sjovere, synes jeg.Opskriften er fra Spis Bedre nr. 11/2011, dog med nogle ændringer. Jeg brugte kun 350 g hakket kød i stedet for 400 g. Ud over knoldselleri og gulerødder, tilsatte jeg også noget bladselleri og lidt squash. I stedet for almindelig hakkede tomater brugte jeg nogle "fire roasted" tomater, som jeg havde med hjem fra New York og nogle skønne flåede San Marzano tomater (fra Mutti), som jeg har købt i Citti i Flensborg.Resultatet blev en virkelig lækker - og meget mættende - kødsovs..........Macaroni med bolognese med rodfrugter (Spis Bedre nr. 11/2011), 4 pers.:350 g hakket oksekød1 stort løg, finthakket3 fed hvidløg, knust og finthakket200 g knoldselleri, renset og revet2 gulerødder, skrællet og revet½ squash, revet2 stilke bladselleri, skåret i små tern1 dåse "fire roasted" tomater1 dåse flåede San Marzano tomater (eller bare 2 dåser hakkede tomater)½ tsk. tørret timian½ tsk. tørret oregano½ tsk. stærk paprika2 spsk. koncentreret tomatpuré1½ spsk. balsamicosalt, friskkværnet peberevt. lidt vandolivenolie til stegningDesuden:hel, fintrevet parmesanlidt frisk basilikum, finthakketmacaroni (eller spaghetti)Varm olie op i en gryde og tilsæt løg og bladselleri, lad det sautere til det bliver blankt og gennemsigtig, men uden at det tager farve. Tilsæt hakket kød og lad det stege med, til det tager farve, krydr med salt og friskkværnet peber.Tilsæt tomatpuré, krydderier og hvidløg, lad det hele stege et par minutter, under omrøring. Tilsæt de revne grøntsager, rør godt rundt og tilsæt så tomater med væde, basilikum og krydr igen med lidt salt og friskkværnet peber. Bring det i kog, skru ned, læg låg på og lad det simre i alt fra ½ - 1 time, alt efter hvor meget tid du har. Tilsæt evt. lidt vand, hvis det bliver for tørt. Rør i det af og til.Server med friskkogt macaroni (eller spaghetti), revet parmesanost og basilikum.Det har været en stille dag på hjemmefronten. Energiniveauet har været lavt og samtidig har jeg haft en dundrende hovedpine, så jeg har haft et mål: at bevæge mig mindst muligt. Det er dog blevet til lidt huslige pligter, som skulle gøres.Da vi flyttede i vores nye hus i 2007 var mit mål at der skulle vaskes gulv hver uge, men det mål har jeg måtte kaste en hvid pind efter, det er umuligt for mig at opfylde. Jeg skal være heldig hvis jeg kan gøre det en gang om måneden, jeg må blankt indrømme at der nogle gange går længere tid. Ulækkert?? Well, jeg håber ikke at nogle af de gæster vi har haft her i huset er blevet overfaldet af nullermænd eller andet ;-)Med en kat der spankulerer frem og tilbage med beskidte poter, som om det var den naturligste ting i verden, så er det altså ikke nemt at holde et gulv rent. Men jeg holder fast i at der skal støvsuges hver anden dag ellers bliver mængden af kattehår, bare for overvældende.Det virker måske lidt kontrollerende og lettere vanvids-agtig for nogen mennesker at jeg har det sådan her, men det er noget der er kommet siden jeg er blevet syg. Guderne skal vide, at jeg aldrig har haft rengøringsvanvid, men jeg har altid prøvet at holde de steder jeg har boet rent og pænt - som alle andre norma[...]



Ovnbagte andelår med rødkålssalat.............

2011-11-06T00:12:17.618+01:00

 Flagesalt, rørsukker og finthakket rosmarin blandes godt sammen....................og det gnides ind i andelårene. Stil i køleskab i natten over.......... Dressingen til rødkålssalaten.......... Den færdige salat........... Smør smeltes og knuste hvidløgsfed lægges på sammen med frisk rosmarin......... ............og så de forkogte kartofler......... De færdigstegte andelår............. .........og de smørstegte kartofler..........Aftenens tallerken.........I dag har vi fået lækre andelår, en skøn rødkålssalat fuld af gode ting og nogle vanedannende, smørstegte kartofler - ikke nogen dårlig middag en lørdag aften - skulle jeg hilse og sige.Lårene blev gjort klar i går, da de skulle stå og trække natten over og resten var til at overskue. Selv kæresten spiste af salaten, som ellers indeholde en del frugt, hvilket han ikke er ubetinget fan af i hans mad.Opskriften er fra Alt for Damerne. I deres version serveres det dog med en grov kartoffelmos, men da vi fik mos i går, så sprang jeg det over. Egentlig kunne jeg godt have nøjedes med salaten, men jeg vidste ikke om kæresten ville spise den - og så ved jeg at han værdsætter kartofler - så jeg lavede nogle små smørstegte kartofler til. Fremgangsmåden til kartoflerne er ligesom her, jeg tilsatte bare også et par knuste hvidløgsfed og brugte ikke så mange kartofler.Jeg vidste ikke helt hvor meget kød der var på lårene, men de var ret kødfulde, så vi kunne fint have nøjedes med 2-3. Men da prinsessen sad og kiggede dårende smuk op på os, så plukkede jeg kødet af det sidste og gav til hende. Eller hun fik halvdelen i dag og får så resten i morgen, hun er en forkælet lille kat er hun. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den............Ovnstegte andelår med rødkålssalat, 2-3 pers.:4 andelår1 spsk. flagesalt1 spsk. lys rørsukkernålene af 2 stilke rosmarin, finthakketRødskålsalat:1/4 rødkål, fintsnittet½ æble, skrællet, udkernet og skåret i små tern1 pære, skrællet, udkernet og skåret i små tern1 appelsin, skåret i fileter (mens den holdes ind over salaten, så saften falder ned i skålen)ca. ½ dl soltørrede tranebæret par spsk. saltede, ristede nødderDressing:2 spsk. koldpresset rapsolie2 spsk. hyldeblomst eddike (jeg tror også at æbleeddike kan bruges)1 tsk. flydende honningflagesalt, friskkværnet peberDagen før:Gå lårene efter for urenheder. Dup dem tørre. Bland rørsukker, flagesalt og rosmarin godt sammen. Gnid lårene godt ind i blandingen, over det hele. Dæk dem til og stil dem i køleskabet natten over.Næste aften tages de ud og stilles i en 200 grader varm ovn - med skindsiden opad - i 45-50 minutter. Alt efter størrelse, til de er gennemstegte. Hvis lårene bliver for mørke, pga. sukkeret, så dæk dem med stanniol (det behøvede jeg dog ikke, de fik lige tilpas farve).Imens laves salaten, den må gerne stå og trække lidt inden den skal spises, så lav den evt. inden lårene sættes i ovnen.Bland rødkål, æble, pære, appelsinfileter, -saft og soltørrede tranebær sammen. Pisk dressingen sammen og hæld den over, vend det hele godt og grundigt rundt. Smag til. Drys med nødderne og lad den stå og trække til den skal spises.Server de stegte andelår med salaten og evt. smørstegte kartofler.Det var SÅ lækkert og bestemt ikke sidste gang jeg laver and på den måde. Det var mørt, saftigt og havde masser af smag. Det var lige før det kunne måle sig med confitteret and.I aften har vi været ind og se Tintin - Enhjørningens hemmelighed - og sikke en oplevelse!!Måske er det ikke så underligt at det var sådan en god oplevelse, for det er Steven Spielberg der har instrueret og Peter Jackson der har produceret filmen - og det kan ses. Faktisk har Tintins "far" Georges Prosper Remi (kendt under navnet Hergè) udtalt, at hvis nogen ville kunne en filmatisering af Tintin, så var det Steven Spielberg - og han så rigtigt.Mig som ellers kender MEGET lidt til Tintin (jeg er bare aldrig bleve[...]



Kyllingesalat...........

2011-11-05T23:21:15.669+01:00

 Kyllingefilet skåret i små stykker blandes med bladselleri og bacon..........

 Det hele vendes sammen med creme fraiche og mayonnaise, inden det kommes på en bolle..........

Toppen lægges på og så ser der serveret........

Som jeg skrev om i går, så ville jeg lave en kyllingesalat med det stykke kylling der blev tilovers i går aftes - og det lavede jeg i dag til frokost.

Jeg købte noget friskbagt brød i Lidl i deres bake-off, det grove brød her er ret lækkert og så var det bare hjem og lave frokost. Salaten var helt enkel, men fin i smagen og vakte lykke hos kæresten.........

Newyorkerbyheart's kyllingesalat, 2 pers.:
1 stegt kyllingebrystfilet, gerne en rest, skæres i små stykker
1 stilk bladselleri, skåret i små tern
100 g bacontern, stegt sprødt og afdryppet
1 bdt. purløg, fintsnittet
salt, friskkværnet peber
2 spsk. creme fraiche 9%
½ - 3/4 spsk. mayonnaise, alt efter smag
Rør creme fraiche, mayonnaise, salt og friskkværnet peber sammen i en skål. Kom kylling, bacon, purløg og bladselleri i og vend det hele godt sammen. Smag til



Kyllingebryst med hvidløgskartoffelmos, stegt squash og vinsky (Spis Bedre nr. 11/2011)..........

2011-11-04T22:37:32.131+01:00

 Kartofler og hvidløgsfed, koges........... Kyllingebrystfileter brunes og steges færdig i ovnen............ Squash i stave sauteres i lidt smør............ .........og derefter tilsættes cherrytomater....... Kartoflerne og hvidløgsfeddene moses groft og creme fraiche, salt og cayennepeber tilsættes.........Aftenens tallerken.......I dag stod menuen på en lækker kyllingeret med hvidløgskartoffelmos, fra det seneste nummer af Spis Bedre nr. 11/2011. Der skulle egentlig have været brugt kyllingebrystfilter med skin, men da vi alligevel bare piller det af og smider det ud, når vi spiser det, så brugte jeg bare almindelige kyllingefileter uden.Vi var begge vilde med kartoffelmosen - og jeg kan især godt lide den grove konsistens. Mad der er most helt til ukendelighed, er ikke helt mig - kun når det gælder hummus..........En præsentabel ret, som helt sikkert egner sig godt som gæstemad. Dog kan jeg bedst lide at servere mad der ikke er portionsanrettet, når vi har gæster, så vores gæster selv kan bestemme hvor meget eller hvor lidt de vil spise. Men til 2, fungerer det fint.Jeg skriver opskriften som jeg lavede den........Kyllingebryst med hvidløgskartoffelmos, stegt squash og vinsky (Spis Bedre nr. 11/2011), 2 pers.:2 kyllingebrystfileteret par stilke frisk rosmarinsalt, friskkværnet pebersmørHvidløgskartoffelmos:passende mængde kartofler, skrællet og skåret i mindre stykker½ hvidløg, delt i fed og skallerne pillet af1½ (store) spsk. creme fraiche 18%saltet nip cayennepeberSauce:1 dl vand1 dl tør hvidvin½ kapsel fond du Chef (hønsefond)2 tsk. majsstivelse rørt ud i lidt koldt vand1 spsk. smør, skåret i mindre stykkerDesuden:½ squash skåret i strimler½ bakke cherrytomatersmør til stegningsaltKom vand ved kartofler og hvidløgsfed og kog til det er mørt.Krydr kyllingebrystfileterne med salt og friskkværnet peber. Varm smør op på en pande og kom rosmarinkviste på. Brun kyllingebrystfileterne til de er gyldne på begge side. Læg dem i et ovnfast fad og sæt i ovnen ved 175 grader (varmluft) i 15-20 minutter, alt efter tykkelse på kødet.Kom vand, vin og fond i en gryde og bring det i kog, kog i et par minutter. Jævn med majsstivelse rørt ud i vand, til det har ønsket tykkelse. Pisk det kolde smør ud i saucen og hold det varmt.Varm lidt smør op på en pande og steg squashstrimlerne i 2-3 minutter, tilsæt tomaterne og lad dem stege med i et par minutter, krydr med salt og friskkværnet peber. Hold det varmt til det hele skal serveres, men tomaterne må endelig IKKE briste, de skal forblive hele.Mos kartofler og hvidløgsfed groft og rør med creme fraiche, salt og lidt cayennepeber. Fordel mosen på tallerkner. Skær kyllingebrystfileter i skiver og læg ovenpå. Fordel squash og tomater udenom og dryp saucen over. Server resten af saucen til. Server straks.Som du sikkert har lagt mærke til så stegte jeg 3 kyllingebrystfileter. Jeg håber på at få lavet lidt kyllingesalat til frokost her i weekenden. Skal bare lige ud og have fat i lidt bladselleri og nogle vindruer, så skulle den være hjemme.Ellers har vi ikke de store planer for weekenden. I morgen skal vi ind og se Tintin - Enhjørningens hemmelighed (på engelsk). Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente, da jeg ikke er særlig vild med animationsfilm og har aldrig været det. Men kæresten vil gerne se den og en tur i biografen skader jo aldrig.[...]



Ebi rejer..............

2011-11-03T22:17:45.220+01:00

 Tigerrejerne paneres, inden de friteres..........De færdige ebi rejer, serveret med lidt tartar sauce...........Kæresten er til afslutning med tennis-bestyrelsen i aften, så jeg har spist hjemmelavet sushi. Det blev ikke noget fancy, bare maki-ruller. Nogle med tigerrejer og nogle med laks. Jeg lavede dem i eftermiddags, pakkede dem i film og lagde dem i køleskabet indtil de skulle spises, hvor jeg så skar dem op. Men mere om dem senere.Jeg havde besluttet mig for også at lave ebi rejer, som jeg forelskede mig i, da jeg fik dem på Sticks 'n sushi. Da jeg i eftermiddags stod og pillede skallerne af rejerne, fordi jeg også skulle bruge nogen til at lave sushi med, kom jeg til at pille haleviften af rejerne - DUMT! Nogle gange når jeg står og laver mad, så flyver tankerne bare og så kan der altså godt ske fejl. Til ebi rejerne skulle halerne selvfølgelig have været intakte på rejerne, men sådan skulle det altså ikke være. Men altså, det gør jo ingen forskel på smagen, de smagte SKØNT - og så er de super nemme at lave........Jeg fik dem med tartar sauce til at dyppe i.Ebi rejer, 1-2 pers.:6 tigerrejer, optøede, skallerne pilles af men lad haleviften sidde på2 spsk. mel1 æg, godt pisket sammenca. ½ dl panko rasplidt hvidløgspulver (IKKE hvidløgssalt)salt, friskkværnet peberolie til fritering, jeg brugte vindruekerneolieNår skallerne er pillet af rejerne, skæres de op i ryggen og den sorte tarm fjernes. Skær et par snit på tværs af maven - ikke hele vejen igennem - så de kan rettes ud. Som I kan se lykkedes det ikke helt for mig, men tålmodighed er heller ikke en dyd jeg ejer ;-)Dup rejerne tørre med køkkenrulle og krydr dem med salt og friskkværnet peber. Kom mel på en tallerken. Pisk ægget sammen i en lille skål og bland panko med lidt hvidløgspulver på en anden tallerken.Varm olien op, til den syder omkring enden af en tændstik. Vend først rejerne i mel, så i æg og tilsidst i panko. Gør dem alle klar.Kom dem så ned i den varme olie, evt. ad 2 omgange til de bliver gyldne. Er olien varm nok, tager det kun 1-2 minutter. Tag rejerne op og læg på fedtsugende papir. Server straks med dip og citron.Som jeg skrev før, så lavede jeg også sushi til i aften. Jeg vendte tigerrejerne - efter tarmen var fjernet - med lidt olivenolie, presset hvidløg, citronsaft og knust chipotlepeber. Det fik lige lov til at stå en halv times tid, inden jeg stegte rejerne på en godt varm pande i ca. 1-1½ minut på hver side. De skal kun lige være gennemstegte.  De stegte tigerrejer........... Klar til at blive rullet. Jeg har smurt lidt mayonnaise med chipotle på risene og så tigerrejer, radiser og mango......... Den færdige rulle..........Jeg lavede også nogen med røget laks, avocado, agurk og mayonnaise med limesaft og chipotle........ Min tallerken - og jeg kunne jo selvfølgelig slet ikke spise op - men så er der til frokost i morgen.....................og så også lige nogle edamame bønner med røget sea salt og citron.............Pyhhh, hvor blev jeg mæt :-D Men det smagte bare så godt og sushi til frokost i morgen, det kan jeg godt leve med.Som I kan se er min sushi ikke speciel på nogen måde, men jeg kan godt lide at lave den sådan, når jeg laver den selv. De er så nemme at lave og min tålmodighed rækker ikke til at lave andet.[...]



Cookies med sneakers og peanut butter...................

2011-11-03T21:31:27.370+01:00

 Smør, brun farin, æg, vaniljeekstrakt og peanutbutter piskes sammen.........

 Mel, bagepulver, natron og sneakers vendes i..........

Dejen sættes på bageplader........

Værs'go................

I dag har jeg bagt cookies med peanut butter og sneakers-bar, meget vellykkede, hvis jeg selv skal sige det. Opskriften er fra Shockingly Delicious, dog har jeg lavet mine egne mål- og vægtangivelser. Jeg brugte glat peanut butter, fordi det var hvad jeg havde, men jeg er sikker på at det også vil være godt med crunchy peanut butter.

Kagerne bliver sprøde udenpå og bløde og lækre inden. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.........

Cookies med sneakers og peanut butter, ca. 28. stk.:
80 g brun farin
100 g smør, blødt
100 g peanutbutter
2 æg
1 tsk. vaniljeekstrakt
190 g mel
½ tsk. bagepulver
½ tsk. natron
1/4 tsk. salt
3 sneakers, skåret i små stykker
Forvarm ovnen til 180 grader (ikke varmluft).
Kom brun farin, smør, peanut butter, æg og vaniljeekstrakt i en skål og pisk det let og luftigt med en el-mikser. Bland mel natron, bagepulver og salt sammen og vend det i resten af ingredienserne med en dejskraber. Vend tilsidst sneakers-stykkerne i. Sæt på bageplader i en størrelse der ligner valnødder. Sæt dem med lidt afstand.
Bag midt i ovnen i ca. 10-12 minutter, til de bliver lidt brune i kanten. Lad dem køle lidt på bagepladen, inden de sættes på bagerist, hvor de afkøler helt. Opbevares i lufttæt kagedåse, når de er HELT afkølede.



Risotto med kantareller og æble/timianfyldte svinekoteletter..............

2011-11-02T23:12:16.365+01:00

 Læg steges lidt sammen med æble og timian........En lomme skæres i de tykke koteletter og fyldet kommes i...........  Koteletterne brunes, inden de kommes i ovnen.......... Løg sauteres og derefter tilsættes arborio-risene........... Den færdige risotto.........Aftenens tallerken..........Jeg har glædet mig hele dagen, for i dag stod menuen på risotto og det er virkelig længe siden vi sidst har fået det. Risotto er den af mine yndlingsretter - og bortset fra at der skal røres og røres - så er det jo nemt at lave. I dag blev risottoen lavet med kantareller.De sidste par gange vi har fået risotto, har det være med perlebyg - hvilket også er virkelig lækkert - men i dag skulle det være med de helt klassiske ris. Som tilbehør fik vi nogle tykke, lækre svinekoteletter med ben, som jeg fyldte med æbler, løg, bladselleri og timian. SKØN aftensmad :-DRisotto med kantareller, 3 pers.:300 g arborio ris (risottoris)3 skalotteløg, finthakket1 fed hvidløg, knust og finthakket1 3/4 dl tør hvidvin6½-7 dl god hønsefondsalt, friskkværnet peber1 bakke kantareller, børstet rene og skåret i grove stykker90 g hel parmesan, fintrevet50 g smør, koldt og skåret i ternolivenolie til stegningsmør til stegning af kantareller persille, finthakketVarm hønsefonden op, så den er varm når den tilsættes. Smelt lidt smør og steg de rengjorte kantareller i nogle minutter, tag dem af varmen.Varm lidt olivenolie op i en gryde ved middelvarme og sauter løg og hvidløg til de bliver bløde og klare - de må endelig ikke tage farve. Tilsæt risene og rør rundt, til de ligesom bliver klare/gennemsigtige. Hæld vinen ved og lad det fordampe helt - mens der røres i det - inden fond tilsættes en suppeskefuld ad gangen. Under hele tilberedningen er det vigtigt at der røres hele tiden - eller i hvert fald det meste af tiden. Tilsæt først mere fond, når det forrige er arbejdet helt ind i risene, forsæt indtil fonden er brugt og risottoen er al dente - det tager ca. 20-25 minutter. Smag risottoen til.Tilsæt nu kantarellerne og rør godt rundt, lad dem blive varme. Tilsæt parmesan og smør, rør kort rundt i det, læg låg på og lad det stå og trække i 3-4 minutter. Tag låget af og rør godt rundt, nu skulle risottoen være helt perfekt: al dente og cremet. Server straks og drys med lidt persille.Æble/timianfyldte svinekoteletter, 2 pers.:2 tykke svinekoteletter med ben½ æble, skrællet og skåret i små tern½ lille løg, skåret i tern½ stilk bladselleri, i meget små terntimian fra 1 kvistsalt, friskkværnet pebersmør olivenolieSkær en lomme i hver kotelet med en skarp kniv. Smelt lidt smør og sauter løg og bladselleri, til det bliver blødt og mørt, men det skal ikke tage farve. Tilsæt æble og timian, steg i 1 minuts tid og krydr med salt og friskkværnet peber. Tag af varmen.Fordel fyldet i koteletterne og luk med tandstikkere.På samme pande smeltes lidt mere smør og lidt olivenolie tilsættes. Koteletterne krydres og brunes på begge side. Læg i et smurt ovnfast fad og stil i ovnen i. Bag ved 175 grader varmluft i ca. 15-17 minutter, alt efter tykkelse på koteletterne. Tag dem ud af ovnen og lad dem trække i 5 minutter, inden de serveres.I morgen skal der laves sushi og måske lidt andre sjove ting, hvis kræfterne rækker. Kæresten skal holde afslutning med bestyrelsen i tennisklubben, så jeg er selv hjemme - og det er en god anledning til at få sushi. Her i byen har vi ingen sushisteder (desværre). Jeg skal ud på en køretur på 25 minutter hver vej, hvis jeg vil hente sushi og det orker jeg jeg ikke - og med de høje priser der er på brændstof - er det også en unødig udgift, så derfor laver jeg det selv. Jeg glæder mig allerede......[...]



Fishpie med kartoffelmos..........

2011-11-01T22:16:32.791+01:00

 I et let smurt fad kommes laks, tigerrejer, dild og fløde..........Kartoffelmos kommes over, inden det kommes i ovnen........... Færdigbagt og klar til servering..........Aftenens tallerken - ikke særlig præsentabelt, men det smagte godt..........Jeg kunne godt skrive at der ikke sker så meget i disse dage, men det er ikke helt rigtigt, det er bare ikke fysisk at der sker så meget. Oppe i mit hoved er det en hel anden sag, tro det hvem der kan ;-) - det kværner rundt hele tiden. Der tænkes store tanker.Det er svært at dele med nogen, for det er ikke noget håndgribeligt, bare planer, ideer osv. Selvom jeg er stækket fysisk så fejler drømme og fantasi ikke noget, hvilket faktisk kan være frustrerende nogle gange, fordi jeg ikke kan udføre dem. Men uden drømme og fantasier, hvor er vi så henne?? Så jeg vil heller ikke undvære dem..........Menuen i aften er fra Alt for Damerne og sikke en skøn ret. Jeg må indrømme at jeg var lettere skeptisk inden jeg serverede det, men det blev gjort til skamme. Pragtfuld smag, forholdsvis hurtig at lave og meget mættende.Hvis du vil have en ret der er mindre dominerende i smag, så undlad den røgede laks - eller brug mindre af den.Jeg skriver den som jeg lavede den..........Fishpie med kartoffelmos, 2 pers.:225 g laksefileter uden skind og ben100 g rå tigerrejer, optøede hvis fra frost100 g røget laks, skåret i mindre stykker1 1/4 dl piskefløde (madlavningsfløde kan sikker også bruges)1 bundt dild, hakketsaltLime Pepper (fra Santa Maria)ca. 500 g kartofler, skrællet og skåret i mindre stykker25 g smørsalt, friskkværnet peberKog kartoflerne til de er helt møre, mos dem og bland med smør, salt og friskkværnet peber.Pil skallerne af tigerrejerne, skær dem op i ryggen og fjern den sorte tarm. Skær laksen i grove stykker og skær den røgede laks i små tern (fjern evt. det brune på den).Smør et ovnfast fad let med olie og fordel laks, tigerejer og røget laks i fadet. Hæld fløden over og drys med dild. Krydr med salt og Lime Pepper.Fordel kartoffelmosen over og glat det ud, rids det evt. med en gaffel i overfladen. Sæt i en 200 grader varm ovn (varmluft) i ca. 30-35 minutter, til mosen er gylden. Server straks.En salat vil være rigtig godt til, vi fik bare nogle dampede, frosne grønsager - men hey - bedre end ingen grøntsager, ikk'??Vi går jo og venter spændt i disse dage. Kærestens søster i Kolding er sat til at føde i næste uge, så det er bare så spændende. Det er deres første barn og der er endnu ingen der ved om det bliver en pige eller en dreng. Vi glæder os til at byde et nyt lille medlem velkommen i familien - og en ting er sikkert - den lille nye får de bedste forældre i verden.I går bestemte vi os for at spise ude Mortens aften, som er jo i næste uge. Jeg skal en tur en København fra onsdag til torsdag, så jeg har ikke hverken tid eller kræfter til at stå i køkkenet, så i år bliver det den nemme løsning. Vi har inviteret kærestens mor med, så er vi også samlet hvis der skulle ske noget i Kolding.Vi har bestilt bord på Gram Slotskro, hvor de serverer 2 retter - and og ris à l'amande (hvorfor skal man egentlig stave det på fransk når det er dansk - og når ris hedder "riz" på fransk??) for kr. 165,-. Jeg glæder mig meget til at spise der. Jeg har været der engang for mange, mange år siden. Men jeg ved faktisk ikke engang om det ejes af de samme mere, så det skal nok blive en oplevelse.........[...]



Newyorkerbyhearts havregrynsboller med yoghurt og hytteost.................

2011-11-01T21:41:19.188+01:00

 Dejen, inden melet tilsættes............. Dejen stilles til hævning............... Formes til boller, hæver, pensle og drysses med havregryn........... Færdigbagte og velduftende.............Sådan ser krummen ud...............Jeg havde noget yoghurt og noget hytteost stående, som skulle bruges NU, så jeg måtte i gang med at bage i dag. Jeg var så doven, så jeg ikke engang gad at gå ud i skuret og hente gulerødder, så det blev bare boler med kerner og havregryn.Jeg tog hvad jeg havde af mel og så var det ellers bare med at komme i gang - og jeg fik endda målt og vejet (så nogenlunde) - så jeg også er i stand til at levere en opskrift til jer. Here it goes............Newyorkerbyhearts havregrynsboller med yoghurt og hytteost, ca. 16 stk.:50 g gær3 dl hytteost3 dl yoghurt naturel 0,1%2 tsk. groft salt2 tsk. flydende honning2 æg2 spsk. græskarkerner (jeg havde ikke mere)2 håndfulde 5-kornsblanding2 håndfulde havregryn200 g italiensk fuldkornshvede mel200 g sigtemelca. 50 g hvedemel1 spsk. olivenolieDesuden:1 æg, let sammenpisket til penslinghavregryn til drysKom yoghurt og hytteost i en gryde og varm det op til det er håndvarmt (37 grader). Smuldr gæren i en skål, hæld den lunkne yoghurt-blanding i og opløs gæren. Tilsæt kerner, 5-kornsblanding, sukker, salt og æg - rør det godt sammen. Tilsæt havregryn, fuldkornshvedemel og sigtemel - rør godt igen. Tilsæt nu så meget hvedemel som der er nødvendigt for at ælte dejen sammen. Ælt den godt, så længe du kan.Kom dejen i en skål, hæld olivenolien ud over og vend den rundt, så hele dejen er dækket af olien. Dæk skålen til og stil den lunt - jeg tænder ovnen på ca. 25 grader (ikke varmluft) og sætter den tildækkede skål derind. Lad den hæve i 1 time.Form dejen til boller, sæt på bageplader og lad dem hæve lunt og tildækket igen, i 1 time. Pensl med sammenpisket æg og drys med havregryn. Bag i en 200 grader varm ovn (ikke varmluft) i ca. 10-13 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad dem køle af på en bagerist.[...]



Amazing Italian Lemon Butter Chicken...............

2011-10-31T21:35:16.399+01:00

 Kyllingebrystfileter bankes flade og vendes i mel, inden de steges.......... Afdryppes bagefter på køkkenrulle............. Bagefter steges bacon, champignon, artiskokker og kapers på den samme pande.......... De stegte kyllingefileter, skæres i mundrette stykker og kommes tilbage på panden......... Lemon butter saucen........... Den færdige ret, klar til servering............ Aftenens salat............Aftenens tallerken............Endnu en ny uge tager sin begyndelse og samtidig er vi på nippet til at træde ind i en ny måned, hvor tiden dog flyver afsted. I den netop overståede weekend, skulle urene også sættes tilbage, jeg synes dog ikke helt at jeg kan mærke den ekstra time det gav. Tilgengæld er det tydeligt at mærke om eftermiddagen nu, hvor bliver det bare mørkt tidligt!!Jeg må nok indrømme at jeg ikke helt forstår det med at skulle stille urene frem og tilbage. Jeg kan simpelthen ikke forstå at det skulle kunne spare så meget energi som det påstås, men jeg bøjer mig for videnskaben............Menuen i dag stod på en virkelig lækker ret, men hvis du er bange for smør, så skal du nok ikke læse videre. Det er ikke just en sund ret, men hold da op, hvor smagte det fantastisk.Den vil egne sig godt som gæstemad eller en aften hvor I vil kræse lidt ekstra - og er en salat og dressing med syre - rigtig god til.Opskriften er fra Allrecipes.Amazing Italien Lemon Butter Chicken, 3 pers.:2 kyllingebrystfileterlidt mel, krydret med salt og friskkværnet peberolie til stegning200 g champignon, skåret i skiver½ pakke bacon, skåret i mindre stykker1 dåse artiskokhjerter, afdryppet og skåret i mindre stykker2 tsk. kapersLemon Butter Sauce:½ dl tør hvidvinsaft af 1 citron5 spsk. piskefløde100 g koldt smør, skåret i ternsalt, friskkværnet peberDesuden:ca. 200-250 g farfalle pasta persille, finthakketBland mel med salt og friskkværnet peber. Bank kyllingebrystfileterne lidt ud, så de er lige tykke over det hele. Vend dem i melblandingen. Varm olie op på en pande og steg dem ca. 3 minutter på hver side (alt efter tykkelse) til de er netop gennemstegte og gyldne. Læg dem på køkkenrulle og lad dem dryppe af.På den samme pande kommes nu bacon, lad det stege lidt inden champignon, artiskokker og kapers tilsættes. Lad det stege til væden fra champignonerne er fordampet og de begynder at blive gyldne. Krydr med en lille smule salt og friskkværnet peber.Kom hvidvin og citronsaft i en gryde og lad det koge ca. 1/3 ind. Tilsæt piskefløden og rør rundt, lad det koge lidt, til det begynder at tykne. Skru ned og tilsæt nu smørret lidt efter lidt. Smørret skal være helt rørt sammen med saucen, før mere smør tilsættes. Smag saucen til med salt og friskkværnet peber (den er syrlig, men det skal den være). Hold saucen varm, men den må endelig IKKE koge!!Kog pasta i rigeligt, godt saltet vand, til den er al dente.Skær kyllingestykkerne i mundrette stykker og kom på panden til bacon-blandingen, vend godt rundt. Tilsæt halvdelen af saucen og den kogte pasta, vend det godt rundt. Tilsæt mere sauce, hvis det er nødvendigt - eller så meget som du har lyst til - det må endelig ikke være for tørt. Drys med persille og server straks.En prinsesse i hi.............Som jeg tidligere har fortalt er vores prinsesse gået i hi - eller i hvert fald noget der ligner. Hun tilbringer uanede mængder af tid inde i hendes lille kattehule, hvor hun ligger rullet sammen. Nogle gange har jeg tænkt på om vi skulle installere en lille ringeklokke eller noget, når vi vil i kontakt med hende. Men når der er mad er farvandet, så kan hun dog lige strække sig til at stikke hovedet ud for at dufte, om det er noget hun evt. kunne være interesseret i. Man skulle være kat, skulle man...............[...]



Boganmeldelse: Lykkemad af Louise Bruun, Gyldendal..............

2011-10-31T18:59:19.789+01:00

Lykkemad er skrevet af Louise Bruun, Gyldendal, hun er bl. a. ernæringsterapeut og så har hun lavet en virkelig skøn kogebog.
Når man ser bogen igennem er der ingen tvivl om at Louise går ind for god, sund kost - men der er også retter som pizza og stegt flæsk og persillesovs.
Der er selvfølgelig også salater, kødretter, kager (både med og uden sukker) og desserter.

Bogen betragter kroppen som en helhed - hvad den jo også er - det betyder at det man putter ind i kroppen også betyder noget for hvordan den fungerer.
Der er mad til det hele: når det skal gå stærkt, når din krop trænger til fornyet energi. Der er mad der skulle afhjælpe problemer som oppustet mave, koncentrationsbesvær osv.

Der er billeder til alle retterne, hvad jeg jo godt kan lide, men der er et eller andet ved dem (billederne) som ikke få mig helt op og ringe. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad det er, men det er som om de ikke "sælger" maden helt så godt.

Lykkemad af Louise Bruun, 288 sider. Kan bl. a. købes på Gyldendal til kr. 299,95.



Rødvinssauce og marineret cuvettesteg..........

2011-10-30T17:07:22.701+01:00

I fredags fik vi rester af Samsøfadet. Om torsdagen fik jeg ikke lavet noget salat, men i fredags lavede jeg lidt grønt til bestående af halloumiost, tomater og agurk. Skøn tilbehør - og jeg ELSKER - halloumiost...........Salat med haloumiost, tomater og agurk..........Rødløg, hvidløg, champignon og timian svitses..........  Rødvin hældes på og så skal det koges ind.......... Den færdig indkogte rødvin, klar til at lave sauce af senere.......... Olivenolie, hvidløg, finthakket rosmarin, frisk timian og knust chipotle........... ..........som gnides ind i stegen, som så skal trække lidt i køleskabet........ Min hemmelige last: Knorr's franske dressing, som jeg er ret vild med.......... Gårsdagens salat............ Den stegte cuvettesteg............Gårsdagens - og aftenens - tallerken...........Samtidig med at jeg bagte i går, fik jeg også gjort så meget klar til aftensmaden som overhovedet muligt.Jeg gør tit så meget klar som muligt i løbet af dagen, hvis der er noget der kan gøres klar, så aftensmaden bare skal "samles" om aftenen. Det letter arbejdet lidt at gøre det i etaper - og da jeg i går sov et par timer på sofaen - så var det rart at meget af arbejdet var lavet.Vi fik en rigtig lækker rødvinssauce, marineret cuvettesteg, ovnbagte rodfrugter og salat. Til salaten fik vi Knorr's franske dressing, som er min hemmelige last, jeg er glad for den dressing. Jeg ved godt at jeg sagtens selv kan lave dressinger - og at det garanteret også er sundere at lave dem selv - men engang imellem skal det bare være den franske dressing fra Knorr.Alt i alt blev det en virkelig god og lækker aftensmad, som vi sad og hyggede os over. Derefter stod den på et par afsnit af CSI New York, vi er begge vilde med den serie og kæresten synes at den er meget sjovere at se nu, hvor han selv har været i byen.Skøn rødvinssauce, 4 pers.:1 stort rødløg i grove stykker2 fed hvidløg, let knustet par kviste frisk timian6 champignon i tykke skiverlidt smør½ liter rødvin2½ dl piskeflødeca. 1½ tsk. ribsgele1 tsk. flydende, koncentreret oksefondsalt, friskkværnet pebersovsekulørevt. lidt majsstivelse til jævningSmelt lidt smør i en gryde og svits løg, hvidløg, champignon og timian i et par minutter, under omrøring. Hæld rødvin på, skru ned til middelvarme og lad nu rødvinen koge ind til ca. det halve, måske lidt under. Læg låg på og nu kan den stå til du skal bruge den - eller den kan laves færdig med det samme.Hæld den indkogte rødvin gennem en sigte. Hæld rødvinen tilbage i gryden. Hæld piskefløde i sammen med fond og lad det koge op, lad det koge i et minuts tid. Jævn evt. sovsen med lidt majsstivelse rørt ud i koldt vand, til den har den tykkelse du ønsker. Tilsæt sovsekulør efter ønske. Smag til med ribsgele, salt og friskkværnet peber.Marineret oksecuvette, 4 pers.:1 oksecuvette, ca. 1 kg.2 spsk. olivenolie2 fed hvidløg, knust og finthakket1 spsk. frisk rosmarinnåle, finthakketblade fra 2 stilke timianca. 1 tsk. knust chipotle (jeg havde det med hjem fra New York), eller brug lidt chipotlepulver1 løg i grove stykker1 gulerod i grove stykker1 fed hvidløg, let knustlidt vandsalt, friskkværnet peberAfpuds cuvetten. Bland olivenolie, rosmarin, timian, hvidløg og chipotle sammen. Hæld det ud over kødet og gnid den godt ind i marinaden, over det hele. Dæk til og sæt i køleskab i 4-6 timer.Forvarm ovnen til 220 grader (varmluft). Krydr stegen med flagesalt og friskkværnet peber og brun i ovnen i 15 minutter. Tag den ud og skru ned til 160 grader (varmluft). Hæld lidt vand ved sammen med let knust hvidløg, gulerod og løg - sæt tilbage i ovnen i 25-30 minutter - alt efter hvordan kødet steges. Jeg gav vore[...]



Frokostbrød og kanelbrød fra Den store julebagebog (AMO).........

2011-10-30T16:21:16.008+01:00

 Vand 5- kornsblanding og yoghurt..........Resten af ingredienserne tilsættes og dejen æltes sammen og hviler.......... Brødene formes, pensles med yoghurt, drysses med mel og hviler igen............ De færdigbagte brød............Uhmm, friskbagt brød..........I går holdt jeg bagedag. Jeg kunne mærke jeg havde noget jeg skulle have ud: frustrationer jeg har gået rundt med, usikkerhed, tristhed, raseri og sorg  - hvad gør jeg så?? Jeg bager! At ælte dej er godt når sådan nogle følelser raser rundt i kroppen, desværre kan jeg ikke rigtig ælte dej længere som jeg kunne engang.Jeg fandt Amo's Den store julebagebog frem og udvalgte mig 2 opskrifter, som skulle laves. Frokostbrød, som jeg fandt helt uimodståelige at se på - og som også blev rigtig lækre - og kanelbrød, som jeg er mere lunken overfor.Til frokostbrød skulle der bruges knækkede rugkerner, men dem kunne jeg ikke finde, så jeg brugte noget 5-kornsblanding i stedet for, hvor der også er knækket hvede i. Yoghurten i brødet giver dem en god og fugtig krumme, som jeg er ret vild med, men pas på. Når du pensler yoghurt på brødene, så brænder de også let på, så sørg for at dække dem godt med mel.I bogen står der at de skal bage i 35 minutter, men efter 15 minutter var mine nok - og næsten lidt mere end det - men jeg reddede dem heldigvis inden de blev helt sorte :-) Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.Frokostbrød (fra Amo's Den store julebagebog), 2 stk.:100 g 5-kornsblanding2 dl vand1½ dl yoghurt25 g gær1 tsk. groft salt½ dl olivenolie1 tsk. flydende honningca. 400 g hvedemelKom vand og 5-kornsblanding i en gryde og bring det i kog, lad det koge i 2 minutter. Tag af varmen og rør yoghurt i. Lad det stå og køle af til det er lunkent (37 grader). Smuldr gæren i en skål og tilsæt den lunkne yoghurtblanding og rør gæren ud i det. Tilsæt de øvrige ingredienser, tag dejen ud på bordet og ælt den sammen, til den er ensartet. Form dejen til en kugle og kom den tilbage i skålen. Dæk med et rent viskestykke og stil det et lunt sted i ½ time.Slå dejen ned, del den i 2 og form hvert stykke til en kugle, lad dem hvile i 3 minutter. Pres dejklumperne flad, fold den sammen og form til aflange brød. Læg dem på bageplade med bagepapir, pensl med yoghurt og tril dem i mel. Lad den efterhæve et lunt sted i yderligere ½ times tid. Giv hvert brød 3 snit på langs med en skarp kniv - kun lige i overfladen - og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader (ikke varmluft) i ca. 15-20 minutter. Hold øje med dem. Bank dem under bunden, hvis de lyder hule er de gennembagte. Tag dem ud, lad dem afkøle på en bagerist.Den andet ting jeg bagte var kanelbrød, som jeg også syntes så virkelig indbydende ud, men ikke fungerede helt så godt i virkeligheden - syntes jeg. For det første blev brødet ikke så luftigt som jeg havde forventet, måske fordi min arme/hænder ikke er stærke nok til at ælte dejen så længe som den burde. For det andet stod der i opskriften at der blev 2 brød, jeg fik kun 1 og kan slet ikke se, hvordan der skulle kunne blive 2 ud af den portion.Jeg skar lidt ned på rosinerne, men der er altså rigtig mange i alligevel, så jeg vil nok skære dem yderligere ned - med mindre du er rigtig glad for rosiner i brød.Jeg skriver opskriften som jeg lavede den............ Inden melet kommes i, set det nogenlunde sådan ud.......... Dejen samles og æltes, inden den stilles til hævning........... Del i 3, tril til aflange pølser............. ...........og flet dem sammen.......... Læg i en smurt brødform og hæv igen.......... Efter den er bagt, vendes den ud af formen og køles af.............. ......[...]



Samsøfad...........

2011-10-27T22:04:25.080+02:00

 Oksekød svitses på panden, champignon tilsættes og derefter hvidløg............ Opbagt sovs med dild...........Kogte, pillede kartofler skæres i skiver og lægges i bunden af et letsmurt, ovnfast fad............ Det stegte oksekød, kommes ovenpå......... Så dampet blomkål...........Og til sidst den hvide sovs med dild - og så skal det i ovnen........... Klar til servering...........Aftenens tallerken..........Dagen er gået med at prøve at holde mig på benene. Jeg ved ikke helt hvad der er galt med mig, men jeg får de ondeste svimmelhedsanfald, har hovedpine og kvalme. Hvis nogen kiggede ind ad vores vinduer, ville de ser et skørt kvindemenneske slæbe rundt på en stol, når hun bevæger sig rundt i huset - og så gå øvelsen ellers ud på at prøve at nå at sætte sig på stolen INDEN svimmelheden overmaner mig fuldstændig. Det kan være svært nok endda, skulle jeg hilse og sige.........Maden blev dog lavet. Jeg mener jeg så den på et tidspunkt hos Det lille køkken. Nem og lækker ret - især hvis du har en rest kartofler - som skal bruges. Jeg tilsatte lidt champignon og efter min mening, kunne den også godt tåle lidt andre grøntsager, måske nogle gulerødder??Men godt det smager den. Jeg skriver den som jeg lavede den.................Samsøfad, 4 pers.:passende mængde aspargeskartofler, kogte, pillede og skåret i skiver (eller en rest kartofler)500 g hakket oksekød2 fed hvidløg, knust og finthakketsalt, friskkværnet peber150 g champignon i skiver1 blomkål, delt i små buketterDesuden:50 g smør50 g mel½ liter sødmælk2 bdt. dild, hakketsalt, friskkværnet peberKom de små blomkålsbuketter i en gryde, tilsæt vand og lidt salt og kog dem i et par minutter, de skal stadig have bid. Hæld vandet fra.Varm olie op på en pande og svits oksekødet, til det bliver grynet. Tilsæt champignon og steg videre, til væsken fra svampede fordamper, krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt hvidløg og lad det stege med i et minuts tid under omrøring. Tag af varmen og smag til.Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet, pisk det sammen. Tilsæt sødmælk lidt efter lidt, pisk i det mellem hver gang, så det ikke er klumper. Når al mælken er tilsat, så lad det koge igennem et par minutter, rør i det af og til. Krydr med salt og friskkværnet peber. Når sovsen er som den skal være, så tag den af varmen og tilsæt den hakkede dild.Skær de kogte, pillede kartofler i skiver og kom i et letsmurt, ovnfast fad. Hæld kødblandingen over, blomkålsbuketterne og fordel tilsidst sovsen over blomkålsbuketterne. Sæt i ovnen ved 180 grader (varmluft) i ½ time. Server straks, evt. med brød og salat.Vi fik hverken brød, salat eller noget som helst andet til. Jeg krøb over gærdet hvor det er aller lavest, men heldigvis er der grøntsager i retten, så jeg har ikke så dårlig samvittighed over det. Vi har heldigvis også mad til i morgen, så må vi se om jeg kan svinge mig op til at i det mindste varme lidt brød til.I dag har jeg fået min lille nye Le Creuset gryde. Jeg faldt over en annonce på QXL, hvor der var en helt ny 2,4 liters Le Creuset gryde til salg. Jeg var heldig at vinde auktionen og kunne nøjes med at betale kr. 380,- for den. Jeg synes selv at jeg har gjort en rigtig god handel. Jeg har en stor Le Creuset gryde, men denne her er bedre, når vi nu kun er os to - og så er den nemmere at tumle - fordi den ikke er så tung som den anden. Låget kan også gå i ovnen ved denne, så nu må jeg hellere får prøvet det grydebrød, som har floreret i blogland igennem lang tid efterhånden.Er den ikke fin??I går var vi inviteret om til kærestens mor for at spise og det var rigtig[...]



Café besøg på Café Diem..................

2011-10-26T16:11:25.143+02:00

 Hyggelig indretning.......... Små sjove ting på bordene........ Uhmm, hindbærsaft fra Søbogaard........... Nachos med kylling.......... Salsa, creme fraiche og guacamole..........Små fine tallerkner..........I dag var kærestens - højgravide - søster og jeg på Café Diem, en helt ny café her i byen. Denne by er ikke ligefrem oversvømmet af caféer. Der er en hos bageren og en i Kvickly, men dette er den eneste sådan "rigtige" café. Jeg håber caféen møder opbakning her i byen, for den er ret hyggelig.Møbleringen er uens, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Jeg får lidt "stress" når det hele er for ens og for pænt.Alle stole er forskellige. Det er både sofaborde med bløde møbler og spiseborde med uens stole. Dekorationen holdt helt i gammel stil, på nær tapetet, som jeg er ret vild med og som bryder alle de lidt mørke møbler. Alt i alt en virkelig hyggelig atmosfære........Vi sad og kigge på menukortet, som indeholder salater, sandwich, suppe og pastaretter - men vi vidste godt begge to at det var nachos der trak ;-)Vi bestemte os for at dele en tallerken nachos - hvilket jeg er glad for, for det var en ret stor portion - og så var det meningen at vi ville have delt en salat bagefter. Men da vi først havde spist nachos, havde vi slet ikke plads til salat, så det blev ved nachos.Det var virkelig lækre nachos. Super smag. De blev serveret med creme fraiche og salsa. Vi bestilte guacamola til ved siden af, som vi skulle betale kr. 5,- ekstra for, lidt ærgeligt at guacamole ikke er med i prisen.Betjeningen er venlig, men måske kunne den godt være lidt mere opmærksom. F. eks. måtte vi bede om et par tallerkner og teskeer til tilbehøret - det kan også være at jeg bare er lidt vanskelig ;-)En lille ting som jeg finder irriterende er man ikke har et menukort hver, men bare en stander på bordet. Så enten skal man læse højt eller sidde og vente på at se menuen, men det er bare en lille ting, som irriterede mig.............Vi ville egentlig have haft en latte og kage, men desværre var udbuddet af kage kun et par kokosmakroner, som ikke så alt for friske ud. Det ville være fedt om der kunne fås et lækker stykke kage eller tærte, til kaffen, men det kan være at det er noget der kommer med tiden.Alt i alt var vi dog godt tilfredse. Vi delte en portion nachos (kr. 65,-), guacamole (kr. 5,-) og fik en Søbogaard saft hver + en flaske koldt vand (vandhanevand) og kom af med kr. 160,-, hvilket vel er et ok prisleje - jeg kender ikke så meget til prisniveauer på caféer, må jeg med skam indrømme.Anyway, det er rart at muligheden for at tage på café nu er der. Nu skal jeg bare have lokket kæresten med derned.[...]



Tortillawraps med kylling, grøntsager og hytteost............

2011-10-31T21:38:29.257+01:00

 Jeg brugte den økologiske taco sauce fra Santa Maria og deres Lime Pepper krydderi til kyllingen...... De stegte kyllingestykker...........Blandingen med hytteost, majs, peberfrugt og stegt løg og hvidløg......... På tortillas fordeles noget af hytteost-blandingen, derefter kyllingestykker............. ...........og så noget mere af hytteost-blandingen.........Siderne foldes ind og så rulles de stramt........... ...........og lægges i et smurt, ovnfast fad........... Tacosauce hældes over.............Når de har været i ovnen kommes en lille klat creme fraiche på........... Aftenens tallerken....................og sådan så de ud indeni...........Dagene er i sandhed blevet kortere, koldere og mørkere. Prinsessen bruger det meste af tiden inde i hendes lille kattehule, hvor hun ligger rullet sammen og nyder varmen. Tænk hvis man med god samvittighed kunne slappe så meget af som en kat. Hvor fantastisk ville det være??? Hun skammer sig ikke det mindste over at hendes middagslur kom til at være helt indtil hendes aftenlur, som igen strækker sig til hun skal i seng.Hun er ikke det mindste flov over at det eneste hun nåede i dag er at vaske sig, spise og så ellers sove. Nogle gange ville jeg ønske at jeg var en kat - men det er jeg jo som bekendt ikke..........Jeg slås stadig med forkølelse og ondt i halsen, gad vide om man faktisk kan udvikle hård hud under næsen??Jeg har så lidt energi og alt for mange ting i stakken "burde kigges på". Hvad gør man når tanken er tom og der ingen midler er til at fylde den op igen?? Hvad gør man når alle skeerne for hele november måned også er brugt og vi kun skriver 25. oktober?? Godt vi skal i banken på torsdag, måske hun kan lære mig lidt om budgetter, selvom det i mit tilfælde handler om skeer og ikke om penge.......Vi skal i banken, fordi det åbenbart kan betale sig at lægge vores huslån om. Sådan noget skal der jo også tages hånd om, men det kræver også tid at sætte sig ind i. Mon jeg kan få hende til at indtale fordele og ulemper på lydbånd??? ;-)Nå, men i dag skulle der jo også mad på bordet. Valget faldt på en opskrift fra Hjemmet, som så nem og lækker ud - og begge dele viste sig at holde stik. Som tilbehør fik vi bare noget guacamole. Wraps'ene blev ret store, så vi spiste de 3 af dem og så har jeg en til frokost.Jeg lavede et par ændringer og skriver opskriften som jeg lavede den............. Tortillawraps med kylling, grøntsager og hytteost, 2-3 pers.:4 tortillas2 kyllingebrystfileter, skåret i ternsaltLime Pepper (fra Santa Maria)1 rødløg, hakket2 fed hvidløg, knust og finthakket1 rød peberfrugt, i små tern1½ dl frosne majs, optøede og afdryppedesalt, friskkværnet peber½ tsk. spidskommen, eller efter smag2 dl hytteost1 glas tacosauce (jeg brugte den økologiske fra Santa Maria)creme fraiche 9% olie til stegningVarm lidt olie op på en pande, krydr kyllingestykkerne med salt og Lime Pepper og steg dem gyldne på panden. Tag af varmen. Tilsæt rødløg og sauter, til de bliver bløde, men uden at de tager farve. Tilsæt hvidløg, rør rundt og når de begynder at dufte, så tag dem af varmen. Lad det afkøle.Bland hytteost, salt, friskkværnet peber, spidskommen, peberfrugt, majs og den afkølede løg-blanding. Læg 4 tortillas ud på bordet. Fordel halvdelen af hytteost-blandingen på dem, så kyllingestykkerne og top med den sidste halvdel af grøntsagsblandingen. Fold dem ind i siderne og rul dem så så stramt sammen som muligt. Læg dem i et letsmurt, ovnfast fad.Hæld tacosauce over og sæt i ovnen ved 200 grader (varmluft) i 20 minutter. Ser[...]



Fish 'n chips................

2011-10-24T20:59:31.195+02:00

 Sauce Tartare - på den nemme måde....... Mel og øl piskes sammen.........Stiftpiskede æggehvider vendes i........... Torsken skæres ud........... .............dyppes i dejen og kommes i varm olie............ Pommes frites bagt i ovnen...... Fiskestykkerne klar til servering...........Aftenens tallerken..........I aften har været totalt usund, nu ved I det. Ikke en grøntsag i syne - og dog - vi fik da kartofler ;-) Det er med flovhed at jeg fortæller at jeg aldrig har fået fish 'n chips på den helt rigtige engelske facon, men nu fik jeg det da lavet på min egen facon. Vi fik ikke eddike på, fordi jeg har læst mig til at det skal være malteddike og det kunne jeg ikke finde, så vi må en tur til England og opleve "the real McCoy".Men altså jeg fandt noget tartare sauce på glas - og det gjorde mig glad - for så behøvede jeg ikke selv at lave det. Selvom det faktisk ikke er særlig svært, men i dag skulle det være nemt. Men er I mest til hjemmelavet, så lav det endelig selv........For at det ikke skulle være totalt usund, så valgte jeg at bage kartoflerne i ovnen i stedet for og de blev sprøde og lækre. Alt i alt en aftensmad der vandt vores hjerter. Kæresten var glad for at der ikke var nogen grøntsager, der overskyggede de sprøde kartofler ;-)Opskriften på dejen til fisken er lånt fra Jamie Oliver. Fish 'n chips (fra Jamie Oliver), 2 pers.:225 g torskefileter skåret i mindre stykker 1 dl mel1 dl øl1 æggehvide1 tsk. eddikesaltrapsolie til friteringcitron i bådeChips:3 bagekartofler, skrællet og skåret i stave1 spsk. olivenolieflagesaltKom kartoflerne i en frysepose sammen med olien og lidt salt. Ryst det hele godt sammen, så kartoflerne bliver dækket af olien. Hæld det ud på en bageplade med bagepapir og fordel dem, så de ligger enkeltvis og ikke rører ved hinanden. Sæt dem i en 225 grader varm ovn (varmluft) i ca. 20-25 minutter, vend dem en gang undervejs. Når de er færdige, drysses de med lidt flagesalt og serveres straks.Dup fisken tør og skær dem i mindre stykker.Kom mel og øl i en skål og pisk det sammen, så der ingen klumper er. Krydr med lidt salt. Pisk æggehviden stiv og tilsæt eddiken, pisk igen. Vend æggehviden i mel-blandingen, uden at slå luften for meget ud af den.Kom olie i en gryde og lad det blive godt varmt - så det syder om enden af en tændstik. Med en tang - eller med fingrene - dyppes fiskestykkerne i dejen og puttes ned i olien. Afhængig af hvor stor din gryde er, så gør det evt. af et par gange, så temperaturen på olien ikke falder for meget.Lad dem stege til de bliver gyldne og sprøde. Tag dem op med en hulske og kom på køkkenrulle, så de kan dryppe af. Drys med flagesalt og server dem varme med citronskiver og tartare sauce.Kender I det at lægge noget et sted, hvor I tænker: "det her er et godt sted, her kan jeg huske at jeg har lagt det" - og så kan I alligevel ikke huske det??? Det sker for mig - TIT!!!Det betyder at jeg tit har måtte købe flere eksemplarer af den samme ting, fordi jeg simpelthen ikke kan huske hvor jeg har lagt det henne. F. eks. da jeg skulle sy nyt bændel i vores sengetøj. Jeg måtte købe bændel hele 3 gange, fordi jeg de to første gange gemte det for mig selv. Da jeg så havde købt det for 3. gang, dukkede de 2 andre selvfølgelig op, så nu behøver vi ikke at købe bændel resten af vores liv.Jeg købte jo den her smarte lille højtaler som kom med et USB stik, så den kan oplades. Jeg ved at jeg gemte USB stikket et "smart" sted, som var logisk og som jeg sagtens kunne huske - og nu kan jeg bare ikke finde den. H[...]



Boganmeldelse: Disciplen af Hjorth Rosenfeldt, Hr. Ferdinand.............

2011-10-24T20:23:59.595+02:00

Disciplen af Hjorth Rosenfeldt, Hr. Ferdinand................

Disciplen er 2. bog fra det svenske makkerpar Hjorth & Rosenfeldt (du kan læse min anmeldelse af bog nr. 1: Manden der ikke var morder, her). I den første bog stiftede vi bekendtskab med kriminalpsykologen Sebastian Bergman, som har store samarbejdsproblemer og et stort forbrug af kvinder.

Denne gang er hans problemer ikke mindre, hverken på den ene eller den anden front. Men selvom han gør hvad han kan for at folk ikke kan lide ham, så går han alligevel ind under huden på mig. Jeg kan godt lide hans person og karakter.

Sebastian var engang med til at fange en ondskabsfuld seriemorder, som havde meget specielle karakteristika og nu dukker lignende mord op igen. Seriemorderen sidder stadig i fængsel, men kan han have en kontakt udenfor - og i givet fald hvem??
Desuden finder Sebastian ud af at det er personligt, meget personligt...........

Igen en virkelig god og spændende bog fra den svenske forfatter-duo, jeg er fan. Sproget flyder, bogen er hæsblæsende spændende og har et fint persongalleri. Jeg glæder mig allerede til den næste fra deres hånd.

Disciplen af Hjorth Rosenfeldt, Hr. Ferdinand, 520 sider. Kan bl. a. købes hos Saxo til kr. 219,95.



Moo Shu Pork - take 2.........................

2011-10-23T21:20:31.542+02:00

I går skulle egentlig havde været en dag i afslapningens tegn, fordi min krop skreg på hvile, men på den anden side var vejret også så smukt så det trak at komme lidt ud af huset. Kæresten havde set at der skulle være Bilmesse i Fredericia og selvom jeg strittede lidt imod, fik han mig alligevel overtalt. Der var godt nok mange mennesker, hold da op, det havde jeg ikke lige forventet - i hvert fald ikke SÅ mange mennesker.Det var nogle gamle biler der var lidt sjove at kigge på, men det var også lidt hårdt at gå rundt der, så vi var der ikke så længe. Måske 1½ time eller noget i den stil. En rigtig "highway patrol" politi bil.....................og dette måtte jeg bare tage et billed af..........I går havde jeg planlagt at vi skulle have "Moo Shu Pork" som er en af mine absolut yndlings kinesiske retter - som jeg vist også fortalte sidste gang jeg lavede dem - men som jeg desværre aldrig har set herhjemme. Det eneste store MEN der er når der skal laves Moo Shu Pork er at der også skal laves pandekager. Jeg bruger opskrifter på pekingpandekager, som tager en krig at lave og som gør at mine arme sover og smerter i flere dage bagefter. Det gode er, at der bliver så stor en portion at der er til 2 dage til os + til fryseren. Dejen til dem er hurtig at lave, men de skal alle rulles ud så de er tynde som papir og det er hårdt - og tager enormt lang tid for mig - men lavet det blev de. Alle de små dejklumper skal blive til supertynde pandekager............Som pensles med sesamolie på den ene side og lægges sammen 2 og 2, inden de steges................Opskrifter kan variere, men som regel består fyldet af svinemørbrad, en form for kål, hvidløg, ingefær og svampe. Desuden kan der så være gulerødder, bønnespirer, forårsløg, vandkastanjer m.m i, det er lidt forskelligt.Denne gang brugte jeg savoykål, fordi de havde sådan nogle smukke nogen sidst vi handlede. Men der kan også bruges hvidkål, spidskål eller kinakål. Denne gang udelod jeg bønnespirer og brugte så en masse blandede svampe og gulerødder. Jeg brugte finthakket ingefær fra glas, for så var jeg selv fri for at hakke det.Nogle bruger tørrede svampe, gerne shiitake, som udblødes inden de bruges. Men jeg brugte altså frisk svampe. Alt i alt var jeg godt tilfreds med denne udgave og savoykålen giver lidt struktur til det hele, sammen med gulerødderne.Jeg gik ud fra en opskrift fra My Recipes. Svinemørbrad lynsteges......... Derefter æg, gulerødder og forårsløg...........Så svampe og hvidløg............ Kålen tilsættes og så skal det bare falde lidt sammen............ ...................inden kødes tilsætes igen, sammen med lidt væde......Pandekagerne serveres sammen med hoisin sauce............... ........som smøres på pandekagerne inden fyldet kommes på........... Så skal de bare rulles og spises............For at have lidt ved siden af lavede jeg lidt "gnave-grønt". Bare nogle gulerødder i stave og lidt rå blomkål, serveres med en dip af creme fraiche 9%, sød chilisauce, hvidløg, salt og friskkværnet peber.Gnave-grønt og dip.............Moo Shu Pork (inspireret af My Recipes), 4 pers.:1 svinemørbrad, afpudset og skåret i strimler2 spsk. soya2 spsk. risvinseddike1 tsk. mørk sesamolie2 tsk. majsstivelse1½ bakke blandede svampe, rengjorte og skåret i skiver2 gulerødder, skåret i julienne (skåret i tynde strimler)3 forårsløg, skåret i skrå skiver3 fed hvidløg, knust og finthakket2 tsk. finthakket ingefæret par håndfulde savoykål, [...]



Pappardelle med svampe, tomater og bacon + garlic knots - igen..............

2011-10-21T23:20:49.876+02:00

 Dejen rulles ud i pølser..................og laves til knuder................. Smør smeltes og blandes med hvidløg og persille............Som dryppes over de friskbagte knuder............Da vi var i New York må jeg ærlig tilstå, at vi fik garlic knots en hel del gange, de smager helt forrygende, når de er lavet rigtige. Der er ingen "pizza joint" med respekt for sig selv, som ikke også sælger garlic knots.Jeg har bagt dem en gang før, men denne gang fandt jeg en anden opskrift som jeg måtte prøve. Jeg fandt den hos Honest Cooking - og jeg må give hende ret - de er virkelig LÆKRE!!Jeg halverede opskriften, så jeg fik 7 stk. ud af portionen. Men er I flere end 2 så lav rigeligt, for de skal nok blive spist. Jeg kom godt med hvidløg i, fordi jeg stadig bøvler med sygdom - men I kan komme så lidt eller så meget i som I vil. Jeg drysses med ganske lidt friskrevet parmesan, inden servering. Jeg skriver opskriften som jeg lavede dem..........Softest garclic knots (fra Honest Cooking), 7 stk.:½ tsk. tørgør½ spsk. sukker1 tsk. groft salt125 g vand, lunken (håndvarmt)0,3 dl olivenolieca. 2½ dl melDesuden:20 g smør, smeltet2 fed hvidløg, pressetlidt persille, finthakketflagesalt2 spsk. friskrevet parmesanost Bland de tørre ingredienser sammen i en skål, tilsæt de våde ingredienser og ælt det sammen til det bliver til en blød, elastisk dej. Dejen skal være blød, men ikke alt for klistrende. Når du prikker i dejen med en finger, må der ikke hænge dej ved fingeren, gør der det så tilsæt lidt mere mel. Smør en skål let med lidt olivenolie, vend dejen i det, så den dækkes af et tyndt lag olie. Læg film over skålen og stil den til hævning et lunt sted i en time.Drys mel på bordet og hæld dejen ud. Del dejen i 7 stykker og rul hvert stykke til en pølse. Bind en knude på hvert stykke dej. Den ende der ligger under knuden (underst) bringes op over knuden og ned igennem midten. Den øverste ende kommes ned under knuden og ind i midten - og nu skulle du have en knude. Forsæt på samme måde med de andre. Læg dem på en bageplade, dæk dem til og lad dem hæve i 45 minutter.Forvarm ovnen til 180 grader (ikke varmluft) og bag i ca. 17-20 minutter.Smelt imens smørret og tag det af varmen. Pres hvidløg ned i det varme smør og tilsæt også persillen, rør godt rundt.Tag de færdigbagte knuder ud af ovnen og kom den i et fad, beklædt med stanniol (nemmere ved rengøring). Læg knuderne i og drys nu hvidløgssmørret over. Drys med lidt friskrevet parmesan og flagesalt. Server mens de er varme - hvis de er som snack/appetizers, så server dem med marinara sovs som dip.Selvom vi sagtens kunne have spist os mætte i knuderne, så fik vi altså også pasta til. En pastaret med hvad der var i køleskabet, fordi kræfterne er mere end små lige pt. Kender I det når man er et sted mellem at være syg - og så alligevel ikke rigtig?? Jeg er forkølet og har ondt i halsen, men jeg synes alligevel ikke at jeg så syg, så jeg kan tillade mig at lægge på sofaen - selvom det faktisk er det jeg allerhelst vil. Hvor ville det være dejligt om kroppen bare kunne bestemme sig til om den skal være syg eller ej!!Anyway, pastaretten blev skøn - kan pasta være andet?? Bacon steges og derefter tilsættes løg, svampe og hvidløg. Tilsids tomater.......... Fløde tilsættes sammen med citronskal og lidt basilikum...........Drys med parmesan og basilikum inden servering.............Pappardelle med svampe, tomater og bacon, 2 pers.:1 pakke baconternl[...]



Tea Scones med og uden chokolade.............

2011-10-20T22:00:24.447+02:00

 De tørre ingredienser blandes sammen............ Det kolde smør gnides i........... De våde ingredienser blandes sammen.......... Chokolade "morsels", som jeg havde med hjem fra New York............. Dejen deles i 2 og chokolade knapperne tilsættes den ene portion.............. Den anden del, skal bare være som den er............ Klar til at komme i ovnen........... De færdige chokoladescones............................og de almindelige............ Serveres med Apple Butter..................Da jeg så disse scones hos Belleau Kitchen, vidste jeg at dem ville jeg lave til den Apple Butter som jeg lavede i går.Det er godt nok ikke skeer jeg har haft flest af i dag, men da vi bare skal have rester til aftensmad (fra i går), så valgte jeg alligevel at lave nogle scones. Jeg synes at scones ser så umådelig indbydende ud. Især når de er høje og "flaky", som scones skal være. Jeg syns at det kan være svært nogle gange at få dem helt rigtige, men disse blev altså ret gode!!Da jeg ikke havde noget piskefløde, brugte jeg græsk yoghurt 10% i stedet for.Jeg lavede kun halv portion, fordi jeg ellers var bange for at det ville blive lidt for overvældende. Disse tager lidt længere tid at lave, end dem jeg før har lavet, men de er det hele værd. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.........Tea scones - med og uden chokolade (fra Belleau Kitchen), ca. 10 stk.:300 g mel30 g rørsukkeret nip salt2½ tsk. bagepulver120 g koldt smør, skåret i tern1 stort æg0,6 dl skummetmælk3/4 dl græsk yoghurt 10%2 spsk. chokoladeknapperKom mel, sukker, salt og bagepulver i en skål og bland det godt sammen med et ballon-piskeris. Gid det kolde smør ud i blandingen, til det bliver grynet og stil det så i køleskab i 10 minutter.Kom æg, mælk og yoghurt i en skål og pisk det let sammen, stil det i køleskab i 10 minutter.Forvarm ovnen til 185 grader (ikke varmluft).Vend de våde ingredienser i de tørre, men kun så der ikke er nogle "tørre" pletter i dejen. Rør ikke mere end højst nødvendigt!! Del dejen i 2 og kom chokoladeknapper i den ene portion. Stil begge skåle i køleskabet igen i 10 minutter - begge deje er lidt klistret, det skal de være.Drys mel på køkkenbordet og på hænderne. Vend dejen ud på bordet og drys lidt mel ovenpå. Stil nu dejen ud, enten med en speciel udstikker eller bare med et glas. Sæt på bageplade og forsæt med at trykke - og stikke - dejen ud, indtil der ikke er mere dej. Det sidste dej kan evt. formes med hænderne.Sæt i ovnen i 8 minutter. Skru ned til 170 grader (ikke varmluft) og bag videre i 9 til 11 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle lidt af på en bagerist, inden der serveres.Nu skal resten af dagen bruges til 100% afslapning - eller i hvert fald så meget afslapning som jeg formår at give min krop ;-)Tilføjelse:Havde helt glemt at det er jo faktisk er "Den store bagedag" i dag, så det kunne jo ikke passe bedre, at jeg fik bagt.[...]



Braiseret oksebov med marinerede rødbeder og persillerødder...............

2011-10-20T15:34:42.515+02:00

 Okseboven drysses med salt og brunes i ovnen............ Der skal bruges en porter og noget ufiltreret æblejuice........... Som kommes ved boven, når den er brunet......... Salaten vi fik til......... Rødbeder og persillerødder vendes med balsamico og olie, inden de steges i ovnen.......... Det braiserede kød kommes ovenpå, sammen med lidt stegesky og noget ost.........Gårsdagens tallerken..........Selvom vi fik en SKØN æblekage i går, så skulle vi jo også have nogen inden vi nåede til den og til det havde jeg fundet en opskrift hos Arla.Da jeg skulle til at "samle" retten, blev jeg lidt usikker på om det ville være godt nok, men det smagte bare super skønt. Kødet havde en dejlig smag fra øllet og juicen - og den indkogte sky smagte fantastisk.Jeg brugte en oksebog uden ben og da jeg ikke havde nogen porrer, brugte jeg et par forårsløg i stedet for. Jeg udelod også enebær, fordi jeg ikke havde nogen.Som tilbehør fik vi en salat med rosenkålsblade. Det er et frygteligt arbejde at stå og pille bladene af rosenkålene (så hvis jeg kan lokker jeg kæresten til det, fordi det gør for ondt i mine fingre/hænder), men det lønner sig, fordi det smager så skønt. En af de bedste måder at spise rosenkål på, hvis du spørger mig. Desuden havde jeg flere af de grovbrød fra den anden dag da vi fik hotdogs, så dem fik vi også til. Det kan anbefales med brød til, så der er noget at suge den skønne sky op med..............Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.Braiseret oksebov med marinerede rødbeder og persillerødder (Arla), 4 pers.:ca. 1,2 kg. oksebov uden benflagesalt2 løg, i grove tern2 foråsløg i grove stykker½ flaske porter (øl)½ liter ufiltreret æblejuice10 timiankvisteBagte grøntsager:400 g rødbeder, skrællet og skåret i mundrette stykker400 g persillerødder, skrællet og skåret i mundrette stykker2 spsk. koldpresset rapsolie2 spsk. balsamicogroft salt300 g Apatina ost fra Arla, smuldretKom kødet i en bradepande - eller et dybt fad der har et låg - og krydr det med salt og friskkværnet peber. Forvarm ovnen til 225 grader (varmluft) og brun kødet i ca. 25 minutter. Tag kødet ud kom timian, løg, forårsløg, porter og juice ved. Læg låg på. Skru ovnen ned til 150 grader (varmluft) og lad det stege i 2½ time, vend det et par gange undervejs.Når kødet er nok, tages det op og skyen sigtes og kommes i en gryde. Lad nu skyen koge ind ved kraftig varme i ca. ½ times tid eller til der er ca. 2½ dl tilbage.Kom rødbeder og persillerødder i et ovnfast fad samme med balsamico, olie og salt - vend det hele godt sammen og sæt i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. ½ time, vend et par gange undervejs.Når rodfrugterne er møre tages de ud af ovnen og kødet skæres i skiver og lægges ovenpå. Dryp lidt af skyen over kødet og drys med den smuldrede ost. Server brød til retten, sammen med resten af skyen.Rosenkålssalat:½ pose friske rosenkål1 stor håndfuld røde vindruer, uden sten, halveretlidt tørrede tranebærlidt blandede, ristede nødderDressing:3 spsk. olivenolie1 spsk. balsamico2 tsk. flydende honning1 tsk. grovkornet sennepflagesalt, friskkværnet peberSkær stokken af rosenkålene. Kassér de yderste blade og pil så bladene af et for et. Det inderste kan være svært at pille, så gem det til en anden god gang. Blanchér dem evt. inden de fryses. Kom rosenkålsbladene i et fad sammen med halverede vindruer og vend det rundt.Pisk ingre[...]



Æblekage med marcipancreme og kanel (Magasinet Mad! nr. 9/2011) og Apple Butter...................

2011-10-20T14:33:57.121+02:00

 Dejen skal hvile i ½ times tid i køleskab.......... Marcipancremen laves.......... .............og hældes i den udrullede tærtedej........... Æbleskiver lægges ned i........... Der drysses med kanelsukker og mandelstykker......... Den færdigbagte tærte...........Værs'go.............Kærestens mor har været nede og spise i aften. Den anden dag faldt hun om og var på sygehuset, så vi syntes da lige at vi ville se hende til en bid mad. Heldigvis ser hun ud til at have det godt igen..........Den anden dag fik jeg fat i nogle æbler, så dem syntes jeg at jeg skulle lave noget ud af og da der var en æblekage i det nye Magasinet Mad!, så blev det den. I kagen indgår der nemlig også marcipan - og det kan jeg jo bare ikke stå for!!Jeg kan godt afsløre at det er en virkelig lækker æblekage. Jeg troede egentlig at fyldet ville være ret tungt, men det er lettere end jeg troede det ville være, ret luftigt, faktisk. Den revne citronskal i fyldet, giver en virkelig skøn smag.Min tærteform er større end den de brugte i bladet (30 cm. i diameter), så jeg lavede 1½ portion af både dej og fyld.Jeg dryssede med mandelstykker ovenpå kagen, i stedet for hasselnøddeflager. Da jeg ikke havde creme fraiche 38% nok, brugte jeg også noget creme fraiche 9%, det fungerede fint. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den...........Æblekage med marcipancreme og kanel (Magasinet Mad! nr. 9/2011), 1 tærte på ca. 30 cm. i diameter:225 g mel1½ spsk. sukker½ tsk. salt150 g koldt smør, skåret i tern1½ spsk. creme fraiche 38%Marcipancreme:4½ æg2½ dl creme fraiche 38%1 1/4 dl creme fraiche 9%150 g rørsukker150 g marcipan, plukket i små klumper (eller groftrevet)fintrevet skal af 1 økologisk citron3½-4 æbler (alt efter størrelse), skrællet og skåret i skiverKaneldrys:1½ spsk. rørsukker1½ tsk. kanellidt mandelstykkerTil servering:2½ dl piskeflødekorn af 1 stang vanilje2 tsk. sukkerTil dejen blandes mel, sukker og salt i en skål. Smør i tern tilsættes og det smuldres sammen med melet, til det er helt grynet. Tilsæt creme fraichen og saml hurtigt dejen. Pres dejen ud til en rund, flad plade - pak den ind i film og læg den i køleskab i mindst ½ time.Smør en tærteform let.Tag dejen ud og rul den ud mellem 2 stykker bagepapir - hvilket altså er ret besværligt synes jeg. Jeg plejer bare at presse dejen ud i formen, lidt ad gangen, men denne gang rullede jeg den ud. Pres dejen godt op ad kanterne og sørg for at den også er trykket godt ind til kanten i bunden af formen.Pisk ingredienserne til marcipancremen sammen og hæld det over bunden. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i både. Læg bådene tæt sammen hele vejen rundt, så de dækker hele kagen. Drys med kanelsukkeret og tilsidst med mandelstykkerne. Bag i en forvarmet ovn ved 185 grader (ikke varmluft) i ca. 50 minutter, til den er gylden og gennembagt. Den skal føles fast i midten, når du trykker let på den.Til servering blandes piskefløde, vaniljekorn og sukker - pisk det til skum og server til æblekagen - som kan serveres både lun og kold.Da jeg stadig havde nogle æbler tilbage, blev jeg enig med mig selv om at lave Apple Butter, noget jeg længe har haft kig på, på de amerikanske blogs. Apple Butter en slags koncentreret æblemos, som er kogt godt ind, så den bliver tyk og flot brun.Jeg fik det engang jeg overnattede på en skøn lille Inn i Vermont, hvor jeg om morgenen [...]



Bogstafetten kører videre...........

2011-10-18T21:54:20.772+02:00


Nu forsætter bogstafetten og hvis du vil være med, så skal du kigge ind forbi Ditte og læse mere her. Sidste frist for at være med er søndag den 23. oktober.